Google med humor…eller…?

Hvis du lige nu sidder i New York og gerne vil en tur til Tokyo, men ikke har lyst til at tage flyet, så kan det være, du skal overveje at følge rutevejledningen som Google maps giver. Prøv selv:

  1. Gå ind på http://maps.google.dk/
  2. Klik på “Få rutevejledninger”
  3. Indtast A: New York, B: Tokyo

Herefter vil du få vist et kort med ruten indtegnet samt en kørevejledning. Læg specielt mærke til Googles anvisninger om, hvordan du krydser Stillehavet!



 

Interview med Toril Haraldsson – Director i OMD

Jeg har tidligere blogget om kommunikationsbranchens mange muligheder og lovede, at der i den forbindelse ville komme en ny interviewserie om forskellige typer job inden for kommunikation, marketing og media. Nu er det blevet tid til at indfri løftet med det første interview i serien, hvor Toril Haraldsson fortæller om sit spændende job som Director i OMD.

Om Toril Haraldsson

Toril (født 1968) er cand.merc. i corporate design fra CBS. Jeg har stiftet bekendtskab med Toril igennem mit nuværende arbejde, og hun er en ildsjæl, som virkelig brænder for sit arbejde. Hun er altid klar med et fyldestgørende svar på kundens spørgsmål og har om nogen sans for detaljen. Hun har tidligere været en dedikeret workaholic, men har ændret livsstil, efter hun fik en datter for cirka tre år siden. Hun elsker dog stadig sit arbejde, men stræber efter et mere balanceret forhold mellem arbejde og fritid. Hun har arbejdet i OMD, siden hun i 1995 blev færdiguddannet fra CBS.

Om OMD

OMD er et mediabureau, som så dagens lys i Danmark i 1992. OMD-netværket er repræsenteret ved 140 bureauer fordelt på 80 lande. OMD Denmark fungerer som sparringspartner på udvikling af kundernes overordnede kommunikations-, media- og forretningsstrategier. Al rådgivning tager som udgangspunkt afsæt i viden omkring reklamens effekt og målgruppernes adfærd. OMD har specialkompetencer inden for mediaoptimering, -indkøb og –forhandling. Disse operationelle kompetencer er suppleret af specialenheder med fokus på strategiske, analytiske og digitale kompetencer.

Annoncørerne kårede i januar 2010 OMD som Danmarks bedste mediabureau for 14. gang i træk.

Hvordan har vejen været til det job, du har nu som Director hos OMD?

Vejen har været spændende og udviklende, såvel fagligt som personligt. Jeg har været ansat hos OMD i snart 15 år. Kort efter endt uddannelse søgte og fik jeg drømmejobbet som mediaplanlægger. Efterfølgende blev jeg Account Manager, Media Director, Account Director og Director.

Hvad går dit job ud på?

Mit job er en sammensplejsning af mine tidligere opgaver på OMD og nogle nye ansvarsområder. Således trækkes der på min årelange erfaring samtidigt med, at mine ønsker om at prøve noget nyt bliver tilgodeset. Igennem mange år har jeg haft ledelsesmæssigt og økonomisk ansvar for en kundesektion bestående af mediaplanlæggere. En kundesektion beskæftiger sig primært med udarbejdelse af mediastrategier, mediaplanlægning og –forhandling. Dertil kommer opgaver som udarbejdelse af marketing- og kommunikationsstrategier samt projektledelse på tværs af de strategiske, analytiske og digitale kompetencer i huset.

Opgaver som disse varetager jeg fortsat; blot har jeg nu skiftet medarbejderansvaret ud med nogle andre ledelsesmæssige opgaver. Dels ønskede jeg nye udfordringer, dels ønskede jeg at omprioritere, da jeg fik min datter. Mine nye udfordringer består af opgaver og projekter for vores direktion. Selv om jeg ikke længere har medarbejderansvar, er jeg fortsat med i ledergruppen og refererer til vores administrerende direktør, der inddrager mig i spændende opgaver og projekter. Den sparring, vi har, giver mig også ny viden om virksomhedsledelse. Sidst men ikke mindst får jeg trænet mine kommunikationsevner, idet jeg er primær tovholder på og redigerer vores faglige publikation ”OMD Review” og fremover også ”OMD OnMedia”, der er et elektronisk nyhedsbrev.

Hvad er det bedste og det værste ved jobbet?

Det bedste er uden tvivl, at mit job er skræddersyet til mine evner samt den livsfase, jeg befinder mig i nu. Mit job er både dejligt alsidigt og udviklende. Det værste er svært at få øje på.

Hvad er de vigtigste kvalifikationer/kompetencer i dit job?

Faglig og personlig integritet. Serviceminded. Flair for tal og gode kommunikationsevner.

Når du ser tilbage på dit arbejdsliv, er der så noget, du ville gøre anderledes?

Jeg ville nok have gjort en aktiv indsats for at finde en mentor – altså en erfaren og kompetent person, der kunne have rådgivet og vejledt mig, sparret med mig og coachet mig undervejs. Heldigvis blev jeg i en tidlig alder optaget af at finde mine egne værdier og fik interesse for coaching, NLP og andre retninger inden for personlig udvikling.

Hvordan sørger du for at holde dig opdateret inden for dit fagfelt?

Jeg læser faglige artikler og analyser (mest på nettet) samt redigerer og skriver artikler, hvis fokus netop ér faglig indsigt og dybde. Via mit arbejde har jeg adgang til et væld af marketing- og researchbaser samt trendanalyser om digital markedsføring og media (f.eks. Forrester, eMarketer, WARC, Euromonitor, nVision, Technographics, Comscore, Trendwatching og Contagious). Jeg lærer også meget af vores kompetenceafdelinger, der altid er på forkant med udviklingen. Seneste eksempel er vores SEO-afdeling, hvor jeg er totalt duperet over deres viden og lytter med stive ører hver gang, de taler.

Hvilke råd vil du give kommunikationsuddannede, der ønsker at gøre karriere?

For mit eget vedkommende har det altid været og er fortsat begejstringen, der driver værket. Mit råd til alle vil derfor være at finde ind til de værdier, der driver én. Når man lever i overensstemmelse med sine værdier, kan man udrette langt mere, end man tror. Prioritér derfor personlig selvudvikling. Derudover tror jeg på, at det er vigtigt at behandle alle mennesker ordentligt. Sidst men ikke mindst vil det være mit råd altid at gøre en ekstra indsats og bestræbe sig på at blive bedre. Middelmådighed fører ingen vegne.

Hvad er det bedste karriereråd, du selv har fået?

Det er helt klart et råd, jeg fik, om at blive på OMD, da jeg engang fik tilbudt et andet super spændende job. Mit dilemma var bl.a., om jeg skulle lytte til tunger, der talte for, at man bør have et varieret udbud af job på sit CV. Heldigvis valgte jeg at blive. Jeg har altid været 100 procent loyal over for OMD og vice versa. Tilliden udmønter sig bl.a. i form af et udviklende job, og derfor føler jeg selv, at jeg har haft mange forskellige job, selv om jeg har arbejdet i den samme virksomhed i så mange år. Det hænger naturligvis også sammen med, at OMD er en ekstremt dynamisk virksomhed, som hele tiden tilpasser sig markedets udfordringer på en proaktiv måde.

Hvilke mål/drømme har du for dit fremtidige arbejdsliv?

Min drøm er at have et job, hvor jeg det meste af tiden føler, at jeg er i en sindstilstand af flow. På Wikipedia står det godt formuleret, hvad det handler om, jf.:

Flow is the mental state of operation in which the person is fully immersed in what he or she is doing by a feeling of energized focus, full involvement, and success in the process of the activity […. ] Flow is completely focused motivation. It is a single-minded immersion and represents perhaps the ultimate in harnessing the emotions in the service of performing and learning. In flow the emotions are not just contained and channeled, but positive, energized, and aligned with the task at hand. To be caught in the ennui of depression or the agitation of anxiety is to be barred from flow. The hallmark of flow is a feeling of spontaneous joy, even rapture, while performing a task.

Interviewstafet

Som noget nyt får interviewpersonen lov til at vælge, hvem der skal være den næste, vi interviewer til bloggen. Torils valg faldt på Anita Nordhild Olsen, som er Marketing Communications Director for Norden og Baltikum hos Schneider Electric. Vi glæder os til at høre mere om hendes job i vores næste interview.

Tags:
 

Specialeinspiration: Gåhjemmøde om sociale medier hos Bysted

Torsdag d. 22. april 2010 var jeg til gåhjemmøde hos Bysted om Sociale medier og forretningen, hvor der blev holdt oplæg om de udfordringer og muligheder, der er for virksomhedens forretning, når det kommer til brugen af de sociale medier.

Udgangspunktet for gåhjemmødet

Gåhjemmødet tog udgangspunkt i det faktum, at virksomheder og organisationer med fremkomsten af de sociale medier ikke selv vælger, hvornår og hvordan de optræder på nettet. Kunder, medarbejdere og konkurrenter har allerede delt deres tanker, holdninger, erfaringer og oplevelser med virksomheden på de sociale platforme som fx Facebook, blogs og YouTube. Spørgsmålet er derfor, hvordan virksomheder kan arbejde med sociale medier, samt hvilke dilemmaer og muligheder de skaber?

Inspiration til specialet

Formålet for mit vedkommende var at få inspiration til mit speciale, som i korte træk handler om, hvordan Udenrigsministeriet kan arbejde strategisk med blogs. Min specialemakker og jeg fokuserer i specialet på, hvilken indflydelse de interne beslutningsprocesser samt medarbejdernes rutiner og færdigheder har på Udenrigsministeriets nuværende brug af og arbejde med blogs for på den måde at kunne tage udgangspunkt i den kultur, der allerede eksisterer, når strategien for den fremtidige brug af sociale medier – herunder blogs – skal udarbejdes.

Organisationens forandringsmulighed

Jeg fandt derfor især Jonas Friisberg Nielsens oplæg interessant, da hans budskab var, at organisationer selv har mulighed for at forandre sig i takt med, at omverdenen gør det. Udfordringen for organisationer og virksomheder er, at tænke forretningsprocesser, samarbejdsrelationer og interessentrelationer på tværs af organisationen. Sociale medier kan nemlig være med til at:

  • bygge nye typer af forretningsmodeller
  • bygge sociale forretningsmodeller oven på sin eksisterende forretningsmodel
  • styrke sin kommunikation, krisestyring og kundeservice
  • udvikle organisationen gennem nye organiseringsformer.

Virksomheder og organisationer bør derfor overveje fire ting, hvis de overvejer at anvende sociale medier til forskellige kommunikative formål:

  1. Hænger initiativet sammen med forretningsstrategien? Er der opstillet mål og succeskriterier? Hvad er det forventede udbytte vs. forventede omkostninger?
  2. Bakker ledelsen og den interne virksomhedskultur op om initiativet? Er der afsat ressourcer? Hvad er medarbejdernes kompetencer i forhold til sociale medier?
  3. Hvem er brugerne, og hvordan bruger de sociale medier? Hvilken oplevelse skal de sociale medier skabe for brugerne?
  4. Vil virksomheden anvende eksisterende sociale netværk, standardværktøjer eller udvikle egne platforme i forhold til teknologien? Skal der skabes synergi mellem online og offline medier og i så fald hvordan?

Fokus for Jonas Friis Nielsens oplæg – og for den sags skyld også for de resterende oplæg – var de sociale mediers værdiskabelse for forretningen med hovedbudskabet:

Man skal ikke vælge de sociale medier, hvis det ikke giver værdi for forretningen.

I forbindelse med mit speciale synes jeg, det var inspirerende at deltage i et møde arrangeret af kommunikationsfolk fra konsulentbranchen, da de ofte har en anden og mere praktisk vinkel på problemstillingerne end den akademisk-teoretiske.

Kritisk holdning til virksomheders brug af sociale medier

Taget i betragtning, at konsulentbranchen har haft en tendens til at hype de sociale medier over for virksomheder og organisationer, synes jeg, mødet indikerede en mere kritisk holdning samt stillingstagen til virksomheders brug af sociale medier. Nu handler det ikke længere om, at virksomheder ”bare” skal bruge og være til stede på de sociale mediers platforme for at vise, at man følger tidens trend. Nu handler det i langt højere grad om, hvordan virksomheder selv kan være med til at skabe den merværdi, sociale medier kan være med til at give forretningen. Og det gøres ved at arbejde strategisk med sociale medier, hvor virksomheden ikke bare skal kunne svare på ovenstående fire spørgsmål, men i høj grad også:

Hvilken værdi ønsker vi, de sociale medier skal skabe for os?

Korrekt sprogbrug i virksomhedens blogindlæg?

Et emne, som optog mig meget i forbindelse med mit speciale, er blogindlæggets redigeringsproces inden for corporate blogging. Når virksomhedsbloggeren har skrevet sit indlæg, kan han eller hun vælge at publicere indlægget med det samme, uden at nogen har læst korrektur på det eller er kommet med kommentarer. Eller bloggeren kan få kommunikationsafdelingen eller andre sprogligt kompetente medarbejdere til at læse det igennem, rette de værste sprogfejl og kommentere på indholdet. Den ene casevirksomhed i mit speciale tilbød bloggerne at få læst korrektur og kommenteret på indlæggene, inden de blev publiceret, men det var op til bloggeren selv at tage imod tilbuddet.

Finpudset, poleret og 100 % korrekt sprog

Jeg spurgte to af de bloggere, jeg interviewede i forbindelse med specialet, om de havde taget imod virksomhedens tilbud om at få korrekturlæst og kommenteret på deres indlæg, og det havde de især i bloggens spæde begyndelse, da alt endnu var nyt. Efter en learning by doing-proces følte de ikke mere det store behov for intern gennemgang af indlægget inden publicering. De to bloggere var dog uenige i, om blogindlægget partout skulle være 100 % sprogligt korrekt eller ej. Den ene blogger gik utrolig meget op i at levere et indlæg uden sproglige fejl og læste selv korrektur på sine indlæg, inden de blev publiceret. Hun tænkte over, hvordan hun udtrykte sig, længden på sætningerne og korrekt kommatering. Sproglige fejl er forstyrrende elementer, som skal undgås.

Sproget i blogindlæg må ikke overtænkes

Den anden blogger synes derimod, det går lidt imod essensen af blogging, når man dvæler ved de sproglige finesser. Han ser bloggen som et hurtigt medie, hvor det gælder om at skrive et top of mind-indlæg og hurtigt få det publiceret. Blogindlægget skal ikke overtænkes, men skal hurtigt ud til læserne. I andre genrer i virksomhedens eksterne kommunikation – f.eks. breve eller pressemeddelelser – er sproget selvfølgelig finpudset og målgruppeorienteret, men bloggeren mener, at noget af personligheden går af blogindlægget, hvis det er for sprogligt korrekt. Desuden mener han, at læserne ikke går op i sprogfejl i lige den genre. Mine undersøgelser viste dog noget andet, men mere om det en anden gang. Blogindlæggets formål er at skabe debat, hvilket ifølge bloggeren ikke sker med et for poleret sprog. Han mener, at virksomheden stadig har lang vej endnu, da de endnu er for konservative og “habit-agtige” i deres blogkommunikation.

Korrekt sprogbrug?

Det er interessant at se, at to så modsatrettede holdninger kan findes hos to bloggere i samme virksomhed. Det er et spændende dilemma inden for corporate blogging. Min personlige holdning er, at det er typen af virksomhed, der afgør, hvorvidt sproget bør være poleret og finpudset. Hvis det eksempelvis er et kommunikationsbureau, der lever af at rådgive virksomheder i kommunikation, så bør sproget være poleret i betydningen korrekt uden stave-, slå- og kommafejl. Selvfølgelig kan det stadig være kreativt, og bloggerne må hellere end gerne lege med sproget, men jeg vil blive slemt skuffet, hvis der ikke er styr på grammatikken, kommateringen og stavningen, for det vil jeg forvente af et kommunikationsbureau.

Er det derimod en virksomhed, som sælger mælkeprodukter, bankydelser, frimærker osv., og bloggeren ikke er kommunikationsuddannet, så vil jeg ikke forvente, at sproget er 100 % korrekt. Det betyder ikke, at bloggeren skal glemme alt om komma og have en laissez faire-holdning til sprogfejl og stave som en brækket arm! Mange sprogfejl vil altid kommunikere sjusk, og det vil ramme virksomheden som en boomerang. Har finansbloggeren – eller en anden fagblogger for den sags skyld – derimod glemt et par kommaer hist og her og måske skrevet linie frem for linje, IT frem for it, indenfor virksomheden i stedet for inden for virksomheden, så gør det altså ikke noget. Jeg vil ikke forvente, at finansbloggeren har styr på ændrede stavemåder i sidste Retskrivningsordbog fra 2001 eller behersker “indenfor uden styrelse” og “inden for plus styrelse”. Det er alligevel kun sprognørdede kommunikationsfolk, der bider mærke i den slags fejl.

Fra dræbermail til drømmejob

Jeg har tidligere skrevet om min jobsøgning som nyuddannet. Det har været en periode, der har budt på op- og nedture fra dræbermails til en tidsbegrænset stilling som kommunikationskonsulent i ATP. Nu er den tidsbegrænsede stilling blevet til en fastansættelse, og jeg kan ikke få armene ned. Jeg er blevet ansat som projektleder i marketingafdelingen i ATP, hvor jeg får ansvaret for vores dialogsite/loyalitetsprogram, ATP-forum, hvor kommunikationen til privatkunderne foregår. Desuden har jeg fået ansvaret for ATP’s servicemails/nyhedsbreve til virksomhedskunderne og får herudover æren af at arbejde med pensionsmøderne igen til næste år.

ATP-forum er klart den største af arbejdsopgaverne, og jeg glæder mig som et lille barn til at få lov til at “lege” med sitet og videreudvikle det – både hvad angår design og indhold. Nogle af mine arbejdsopgaver vil ligge i forlængelse af mit speciale, så jeg ser frem til at få mere praktisk erfaring med sociale medier. Erfaringer, som jeg håber, jeg kan dele ud af her på bloggen til inspiration for andre.

Tags:
 

Skal virksomheder stadig blogge?

Der hersker en diskussion i blogosfæren i øjeblikket om, at bloggen er død. At bloggen er erstattet af sociale tjenester som Twitter og Facebook.

Betyder det, at virksomheder ikke længere skal overveje bloggen som ekstern kommunikationskanal?

Nej! For bloggen er ikke død. Bloggen er i stedet blevet mainstream.

Fordelen ved dette er, at virksomheder nu ved, hvad bloggen kan bruges til – og hvad den ikke kan bruges til – og anvende denne viden strategisk.

Overordnet set er bloggen et medie, der afhængigt af virksomhedens situation kan bruges til:

1. at fortælle historier om virksomhedens produkter, medarbejdere, holdninger og virksomhedskultur på en anden og mere uddybende måde end Twitter og Facebook.

2. at profilere medarbejdernes og dermed virksomhedens ekspertise ved at lade medarbejdere blogge om deres arbejdsområde og specialiserede viden.

3. at vise åbenhed og interesse for kundernes oplevelser og holdninger til virksomheden.

Et godt råd til virksomheder, der overvejer at blogge eller allerede blogger, er derfor ikke at lade sig påvirke af diskussionen om bloggens død. I stedet bør virksomheder overveje, hvordan bloggens muligheder kan bidrage til at styrke virksomhedens profil og strategiske kommunikation.

“Læs mere her” om det gode link

Forleden dag kom Louise og jeg til at diskutere, hvad der konstituerer det gode link. Det er denne diskussion, der vil danne baggrund for mit første indlæg her på bloggen.

Udgangspunktet for diskussionen var en mail fra ATP-forum (et digitalt pensionsunivers), som inviterer folk til ATP’s gratis pensionsmøder. Øverst i mailen ser man disse grå bokse, hvor interesserede har mulighed for at tilmelde sig samt stille spørgsmål om pension og investering til ATP:

Bokse-ATP-Forum

Louises erfaring lyder umiddelbart, at links som ”klik her” eller ”her” fungerer godt i e-mails, så modtageren ikke er i tvivl om, at der er tale om et link. Her fungerer ”klik her” eller ”her” som en god hjælp, der tydeliggør linket.

Som studerende på IT-Universitetet og som studentermedhjælper i Danske Bank, hvor optimering af links er en af mine hovedopgaver, var jeg meget overrasket. Denne måde at lave links på går fuldstændig mod alle regler for god og brugervenlig webkommunikation.

En undersøgelse om brugervenlighed på nettet fra TDC (september 2008) siger under overskriften Lav brugbare links:

Brug aldrig Klik her, her eller lignende som linknavn. Det er ikke interessant, at man kan “klikke her” – det er interessant, hvor man kommer hen, når man gør det. Undlad ordet ”her” i links, da det oftest er helt overflødigt. Skriv f.eks.: se opskriften. Ikke: se opskriften her.”

Nu handlede diskussionen om links i mails, så spørgsmålet er, om der ved mails gælder samme regler for brugervenlighed på nettet? – eller om mails er en genre, hvor brugervenlighed skal tænkes ind på en anden måde end fx hjemmesider?

Hvad synes du?

Nye tiltag på bloggen

Jeg har længe gået med tanken om at få en medblogger. I mit speciale om corporate blogging anbefaler jeg virksomheder, der gerne vil blogge, at udnævne flere bloggere. Det vil give en større emnemæssig variation, flere indlæg og potentielt flere læsere. Nu vil jeg følge mit eget råd, selvom jeg ikke er virksomhedsblogger. Min blog trænger til mere aktivitet, og jeg vil gerne have én, jeg kan sparre med og diskutere emner til blogindlæg med.

Medblogger

Jeg har derfor spurgt min veninde, Lene Solveig Andersen, om hun havde lyst til at indgå som medblogger på Kommunikationsblog.dk. Det ville hun heldigvis gerne, og hun har allerede mange idéer til spændende blogindlæg. Jeg kan løfte sløret for, at hun bl.a. vil diskutere, hvad der udgør et godt link.

Lene studerer Digital Design og Kommunikation på IT-Universitetet og er netop gået i gang med sit speciale om den strategiske brug af corporate blogs inden for ekstern kommunikation med Udenrigsministeriet som case. Jeg er sikker på, at specialet vil blive genstand for mange interessante blogindlæg fra hendes side. Hun har en bachelorgrad i Dansk med tilvalg i Virksomhedshumaniora fra Københavns Universitet. Faktisk mødte jeg Lene på danskstudiet, og hun er gået fra at være en studiekammerat til en rigtig god veninde, som jeg ofte diskuterer kommunikation med – foruden vores endeløse venindesnakke om løst og fast. Lene har desuden masser af praktisk erfaring med webkommunikation fra sit studiejob i Danske Bank, hvor hun har været webredaktørassistent siden 2008.

Ud over Lene som medblogger vil vi også introducere forskellige gæstebloggere og arbejde på et nyt design af bloggen.

 

Guide til den gode corporate blog…

… er titlen på en artikel, jeg har skrevet til Kommunikationsforum. Jeg blev for nogle uger siden kontaktet af Kforum, som gerne ville lægge mit speciale ud på deres site. Da specialet er klausuleret, tilbød jeg i stedet at skrive en artikel med udgangspunkt i specialet. Det er min første artikel på Kforum og forhåbentlig ikke den sidste.

Tags:
 

Kommunikationsbranchens mange muligheder

Det bedste ved at være kommunikationsuddannet er, at der er så mange forskellige veje, man kan vælge at gå – når man altså har fået foden indenfor. Det er som et stort tagselvbord, hvor du kan lade webformidling udgøre menuen og krydre med lidt tekstproduktion, nyhedsbreve og måske onlinekampagner. Alt efter, hvad der smager dig bedst. Bliver du træt af webformidling, kan du skifte tallerknen ud med en god omgang strategisk planlægning, projektarbejde eller måske smager CSR bedre? Inden du får kvalme af alle disse metaforer, må jeg hellere være mere konkret. Der er mange muligheder i kommunikationsbranchen, og derfor har jeg besluttet at lave en ny interviewserie, hvor kommunikationsuddannede kan fortælle om, hvad de arbejder med. Jeg starter med mit eget job.

I december kom jeg tilbage til marketingafdelingen i ATP, hvor jeg tidligere havde haft et studiejob/barselsvikariat. Det er en tidsbegrænset projektstilling, der løber til den 31. marts, og projektet, jeg arbejder på, er ATP’s årlige pensionsmøder. Det lyder måske tørt og kedeligt, men det er faktisk en opgave, jeg elsker, fordi projektet forgrener sig i mange forskellige arbejdsopgaver. Lige fra koordinering med kongresstederne, annoncering, netværkskommunikation, webkommunikation, tekstproduktion – you name it. Der er mange ting, der skal på plads, inden ATP’s direktør Lars Rohde, fondsdirektør, Bjarne Graven Larsen, og vicedirektør, Henrik Gade Jepsen, drager mod vest til Aalborg, dernæst mod øst til København, vest igen til Århus og slutteligt mod syd til Odense. Her vil de fortælle om forskellige pensions- og investeringsemner. Pension er jo vigtigt, selvom der måske er mange år til pensionsalderen. Hvis vi gerne vil leve en god pensionisttilværelse, gælder det om at spare op og have styr på de forskellige typer af pensioner. Her er pensionsmøderne en god mulighed for at lære mere om pension og få gode råd med hjem. Samtidig kan man stille spørgsmål og debattere med ATP’s eksperter. Slut med den åbenlyse reklame og tilbage til arbejdsopgaverne.

Én af mine arbejdsopgaver – ansvaret for netværkskommunikation – er nok min mest omfattende opgave, og den jeg værdsætter højest. Det er nu også sjovt at lave plakater og foldere og skrive pjecer med gode råd osv., men det spændende ved netværkskommunikationen er kontakten til fagpressens medier, virksomheder, biblioteker og offentlige instanser, hvor det giver mening at få spredt budskabet om pensionsmøderne. Jeg har ikke arbejdet med netværkskommunikation før, og jeg er overrasket over, hvor imødekommende og hjælpsomme folk er, når jeg kontakter dem og fortæller om projektet. Der går hurtigt sport i at få afsat så mange foromtaler i relevante medier som muligt – lige fra notitser til mere dybdegående artikler. Det bliver spændende at se, hvilke tiltag forud for møderne der reelt giver tilmeldinger, men det ved vi først, når møderne er i hus, og evalueringerne er behandlet. Der er lidt under en måned til at første pensionsmøde finder sted, hvor jeg forhåbentlig kan sidde i en fyldt sal og styre powerpointpræsentationer. Inden da skal der netværkes til den store guldmedalje.

Har du et spændende kommunikationsjob, du gerne vil fortælle om, må du endelig kontakte mig på louise@loye.eu

Første del i interviewserien bliver med Toril Haraldsson, som er Director i mediabureauet OMD.

Tags: