Kommunikationsblog

Et emne, som optog mig meget i forbindelse med mit speciale, er blogindlæggets redigeringsproces inden for corporate blogging. Når virksomhedsbloggeren har skrevet sit indlæg, kan han eller hun vælge at publicere indlægget med det samme, uden at nogen har læst korrektur på det eller er kommet med kommentarer. Eller bloggeren kan få kommunikationsafdelingen eller andre sprogligt kompetente medarbejdere til at læse det igennem, rette de værste sprogfejl og kommentere på indholdet. Den ene casevirksomhed i mit speciale tilbød bloggerne at få læst korrektur og kommenteret på indlæggene, inden de blev publiceret, men det var op til bloggeren selv at tage imod tilbuddet.

Finpudset, poleret og 100 % korrekt sprog

Jeg spurgte to af de bloggere, jeg interviewede i forbindelse med specialet, om de havde taget imod virksomhedens tilbud om at få korrekturlæst og kommenteret på deres indlæg, og det havde de især i bloggens spæde begyndelse, da alt endnu var nyt. Efter en learning by doing-proces følte de ikke mere det store behov for intern gennemgang af indlægget inden publicering. De to bloggere var dog uenige i, om blogindlægget partout skulle være 100 % sprogligt korrekt eller ej. Den ene blogger gik utrolig meget op i at levere et indlæg uden sproglige fejl og læste selv korrektur på sine indlæg, inden de blev publiceret. Hun tænkte over, hvordan hun udtrykte sig, længden på sætningerne og korrekt kommatering. Sproglige fejl er forstyrrende elementer, som skal undgås.

Sproget i blogindlæg må ikke overtænkes

Den anden blogger synes derimod, det går lidt imod essensen af blogging, når man dvæler ved de sproglige finesser. Han ser bloggen som et hurtigt medie, hvor det gælder om at skrive et top of mind-indlæg og hurtigt få det publiceret. Blogindlægget skal ikke overtænkes, men skal hurtigt ud til læserne. I andre genrer i virksomhedens eksterne kommunikation – f.eks. breve eller pressemeddelelser – er sproget selvfølgelig finpudset og målgruppeorienteret, men bloggeren mener, at noget af personligheden går af blogindlægget, hvis det er for sprogligt korrekt. Desuden mener han, at læserne ikke går op i sprogfejl i lige den genre. Mine undersøgelser viste dog noget andet, men mere om det en anden gang. Blogindlæggets formål er at skabe debat, hvilket ifølge bloggeren ikke sker med et for poleret sprog. Han mener, at virksomheden stadig har lang vej endnu, da de endnu er for konservative og “habit-agtige” i deres blogkommunikation.

Korrekt sprogbrug?

Det er interessant at se, at to så modsatrettede holdninger kan findes hos to bloggere i samme virksomhed. Det er et spændende dilemma inden for corporate blogging. Min personlige holdning er, at det er typen af virksomhed, der afgør, hvorvidt sproget bør være poleret og finpudset. Hvis det eksempelvis er et kommunikationsbureau, der lever af at rådgive virksomheder i kommunikation, så bør sproget være poleret i betydningen korrekt uden stave-, slå- og kommafejl. Selvfølgelig kan det stadig være kreativt, og bloggerne må hellere end gerne lege med sproget, men jeg vil blive slemt skuffet, hvis der ikke er styr på grammatikken, kommateringen og stavningen, for det vil jeg forvente af et kommunikationsbureau.

Er det derimod en virksomhed, som sælger mælkeprodukter, bankydelser, frimærker osv., og bloggeren ikke er kommunikationsuddannet, så vil jeg ikke forvente, at sproget er 100 % korrekt. Det betyder ikke, at bloggeren skal glemme alt om komma og have en laissez faire-holdning til sprogfejl og stave som en brækket arm! Mange sprogfejl vil altid kommunikere sjusk, og det vil ramme virksomheden som en boomerang. Har finansbloggeren – eller en anden fagblogger for den sags skyld – derimod glemt et par kommaer hist og her og måske skrevet linie frem for linje, IT frem for it, indenfor virksomheden i stedet for inden for virksomheden, så gør det altså ikke noget. Jeg vil ikke forvente, at finansbloggeren har styr på ændrede stavemåder i sidste Retskrivningsordbog fra 2001 eller behersker “indenfor uden styrelse” og “inden for plus styrelse”. Det er alligevel kun sprognørdede kommunikationsfolk, der bider mærke i den slags fejl.