Kommunikationsblog

I stillingsannoncer inden for kommunikationsjob støder man ofte på denne frase: Du er cand.comm. eller har en lignende uddannelse i kommunikation. For at kalde sig cand.comm. skal man læse kommunikation på RUC, og det har dagens interviewperson. Han hedder Jonas Friisberg Nielsen, og han arbejder som kommunikationsrådgiver i Bysted. Han var én af oplægsholderne på gåhjemmødet om sociale medier, som jeg i sidste uge deltog i. Han har været i praktik på kommunikations- og designbureauet 1508 A/S og har desuden læst sociologi og statsvidenskab i et semester på Helsinki Universitet i Finland. Han interesserer sig især for strategisk kommunikation, webkommunikation og sociale medier, hvilket jeg fuldt ud kan følge ham i, da det er virkelig spændende emner.

Her er hans svar om kommunikationsuddannelsen på RUC:

Du er cand.comm. i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC. Hvad går uddannelsen ud på?

Kommunikationsuddannelsen på RUC har faglig formidling som omdrejningspunkt. Det vil sige, hvordan man formidler et fagligt stof til en afgrænset målgruppe. Det er  et fag med både en teoretisk/metodisk og en praktisk vinkel. Man bruger en del tid på at analysere og evaluere andres formidlingsprodukter, men studiet har også en praktisk dimension, hvor man konkret udarbejder egne formidlingsprodukter, f.eks. foldere eller websites.

Derudover er det et særligt kendetegn ved kommunikation på RUC, at man også har et andet overbygningsfag, hvilket giver god mulighed for specialisering. Jeg har f.eks. virksomhedsstudier som mit andet overbygningsfag, hvilket betyder, at jeg naturligt har haft en del fokus på strategisk kommunikation og organisationskommunikation.

Du har en samfundsvidenskabelig bachelorgrad (sam-bas) fra RUC. Var det svært at vælge, hvad du ville specialisere dig i på overbygningen?

Både ja og nej. Jeg begyndte faktisk på RUC med det formål at ville læse virksomhedsstudier og journalistik på overbygningen. Så noget er der da sket undervejs i studiet, selv om jeg hele tiden har vidst, at det på en eller anden måde skulle handle om kommunikation og formidling. Jeg  endte med at blive tiltrukket af den mere analytiske og strategiske dimension, jeg kunne se i kommunikation frem for journalistik. Så her kan det være en fordel ved RUC, at man kan nå at smage lidt på fagene, inden man for alvor træffer et bindende valg om studieretning.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at studere på RUC?

Den store valgfrihed kan både være den største fordel og den største ulempe. Hvis man ved, hvad man vil, har man rig mulighed for at præge sin faglige profil i netop den retning, man ønsker. Men hvis ikke man ved, hvad man vil, kan man hurtigt komme til at træffe nogle valg, der gør, at ens uddannelse kommer til at mangle noget faglig dybde, fordi man har spredt sig lidt for meget i for mange forskellige retninger.

Hvordan er studiemiljøet på RUC?

Afstanden mellem RUC og København (hvor langt de fleste studerende bor) er desværre ret stor, så når forelæsningerne er slut, vil de fleste helst hurtigt tilbage til København. Derudover er der meget projektarbejde i grupper på RUC, og ofte mødes man bare med sin gruppe hjemme i København. Det kan godt betyde, at RUC virker noget tom og forladt i perioder. Til gengæld er der tit et ret godt studiemiljø i de enkelte projektgrupper, fordi man arbejder så tæt sammen.

Hvordan er undervisningsformen?

Der er relativt lidt fast pensum. Til gengæld er der rigtig meget projektarbejde i grupper kombineret med enten holdundervisning eller forelæsninger. Det  er en meget lærerig studieform, som dog forudsætter, at man selvstændigt engagerer sig i projektarbejdet.

Du har desuden læst sociologi og statsvidenskab i et semester på Helsinki Universitet i Finland. Hvorfor valgte du at læse i udlandet?

Jeg havde meget lidt lyst til at læse mit sidste semester på virksomhedsstudier på RUC, inden jeg gik i gang med specialet. Det sidste semester på virksomhedsstudier består udelukkende af et projektarbejde, og at skulle isolere mig med et mini-speciale, inden jeg skulle skrive speciale på kommunikation, tiltalte mig ikke ret meget. Så var det jo oplagt at læse semestret i udlandet, hvor både miljø og undervisningsform er anderledes. Helsinki var ét af de få steder, mit institut kunne skaffe en aftale med, og er samtidig en dejlig by at opholde sig i – en lille og lidt overset hovedstad højt mod nord.

Var undervisningsformen anderledes i Finland sammenlignet med i Danmark?

Den var i hvert fald meget anderledes i forhold til det, jeg var vant til på RUC. Helsinki Universitet er et traditionelt universitet i klassisk forstand med forelæsninger, kurser og individuel læsning. Eksamenerne var skriftlige opgaver eller fire-timers skriftlige eksamener, som lå én lørdag i hver måned – og så var det egentlig op til én selv, hvornår man var klar til at gå op til dem. Jeg ved ikke, om jeg ville have haft lyst til at gennemføre et helt studie på den måde, men det var et fint afbræk i forhold til projektarbejdet på RUC.

Når du ser tilbage på din studietid, er der så noget du ville ændre eller gøre anderledes?

Jeg ville gerne have været mere aktiv på RUC, f.eks. i studienævn, udvalg og lignende. Det havde jeg ikke så meget interesse i dengang, men jeg er overbevist om, at det ville have betydet noget positivt for min oplevelse af studiemiljøet.

Hvilke råd vil du give til studerende, der stiler efter et job i kommunikationsbranchen?

Det er en rigtig god idé at få noget håndværksmæssig erfaring gennem praktik, studiejob eller frivilligt arbejde. De kompetencer og det netværk, man får her, er ofte afgørende i forhold til det første job. Og så skal man selvfølgelig gøre sig umage undervejs i studiet, så det faglige fundament kommer ordentligt på plads.

Skriv en kommentar, hvis du har spørgsmål til Jonas.