Kommunikationsblog

Den bedste julegave, jeg har fået i år på forskud, er et midlertidigt job, som sætter min jobsøgning på standby. For et par uger siden modtog jeg et opkald fra min tidligere arbejdsgiver ATP, hvor jeg havde et studiejob frem til slutningen af april i år. De ville gerne tilbyde mig en tidsbegrænset stilling frem til 31. marts 2010, og der skulle ingen betænkningstid til; jeg sagde selvfølgelig ja med det samme. Mit 6-ugers kursus i webudvikling sluttede i fredags, og i morgen starter jeg i marketingafdelingen i ATP. Jeg føler mig utrolig priviligeret og heldig, for det er bestemt ikke nemt at få job i disse tider. I 18.30-nyhederne på DR1 hørte jeg i dag om 120.000 ledige, og i et indslag fortalte nyhedsværten om en tidligere leder med mange års erfaring, der havde valgt at arbejde gratis i tre måneder i en virksomhed i håbet om at få tilbudt en fastansættelse.

Jeg var netop begyndt at tænke i job med løntilskud, da ATP ringede mig op, så nu kan jeg udskyde jobsøgningen for en kort periode. Det er hårdt at være jobsøgende, og jobsøgningen kan virke utrolig demotiverende, når man modtager det ene afslag efter det andet på stillinger, som man ved, at man sagtens kunne bestride. Det hårdeste har dog været de afslag, der er fulgt efter første og anden jobsamtale i samme virksomhed, og hvor konkurrencefeltet var reduceret til tre kandidater til en stilling. I disse tilfælde tager man afslaget meget mere personligt, fordi man netop har siddet ansigt til ansigt med ansætterne, og man var så tæt på jobbet, at man kunne skimte kontrakten i det fjerne. I de tilfælde må man prøve at vende det til noget positivt og være glad for, at man overhovedet kom til jobsamtale og endda gik videre til anden samtale. Samtidig må man tænke på det som god træning i at gå til jobsamtaler. Alligevel er det en skuffende og tom oplevelse, hvor følelserne har været på rutsjebanetur, men sådan er spillet.

Nu vil jeg nyde de næste måneder med fuldtidsjob og suge al erfaringen til mig som en svamp. Jeg har i forvejen et godt kendskab til arbejdspladsen og arbejdsopgaverne, men alligevel er der en stor forskel på at have et studiejob og en fuldtidsstilling. Da jeg var studentermedhjælper, var mit primære fokus på studierne og senere på specialet, og jeg var kun 18 timer i ATP fordelt på to dage. Nu skal jobbet ikke længere dele opmærksomheden med studierne, og jeg slipper for afbræk i arbejdsopgaverne. Jeg glæder mig!