Skriv din ansøgning i sneen

Skrevet af Louise Løye-Philipsen den 13. januar 2010

Måske har du engang pisset dit navn i sneen i fuldskab eller lagt krop til sneengle, men har du nogensinde skrevet en jobansøgning i sneen?

Det har Kent, og videoen ligger selvfølgelig på YouTube:

Blandt kommentarerne kan man spore en vis skepsis over for jobansøgningen. Er det nu en reel video, eller er det endnu et markedsføringsstunt? Historien skulle dog være god nok ifølge DR, der har interviewet Kent Riddersholm Nielsen, som står bag ansøgningen, og Ekstra Bladet kan endda fortælle, at Kent er gået videre til en jobsamtale. Jeg synes, det er en virkelig kreativ idé, og jeg håber, at han får tilbudt et job af reklamebureauet. Mon ikke, at Recommended synes, det er en dejligt befriende måde at modtage en ansøgning på frem for at skulle arbejde sig igennem bunken af ansøgninger?

Tags: •
 
1 Kommentarer
Skriv en kommentar

Jobsøgning sat på standby

Skrevet af Louise Løye-Philipsen den 20. december 2009

Den bedste julegave, jeg har fået i år på forskud, er et midlertidigt job, som sætter min jobsøgning på standby. For et par uger siden modtog jeg et opkald fra min tidligere arbejdsgiver ATP, hvor jeg havde et studiejob frem til slutningen af april i år. De ville gerne tilbyde mig en tidsbegrænset stilling frem til 31. marts 2010, og der skulle ingen betænkningstid til; jeg sagde selvfølgelig ja med det samme. Mit 6-ugers kursus i webudvikling sluttede i fredags, og i morgen starter jeg i marketingafdelingen i ATP. Jeg føler mig utrolig priviligeret og heldig, for det er bestemt ikke nemt at få job i disse tider. I 18.30-nyhederne på DR1 hørte jeg i dag om 120.000 ledige, og i et indslag fortalte nyhedsværten om en tidligere leder med mange års erfaring, der havde valgt at arbejde gratis i tre måneder i en virksomhed i håbet om at få tilbudt en fastansættelse.

Jeg var netop begyndt at tænke i job med løntilskud, da ATP ringede mig op, så nu kan jeg udskyde jobsøgningen for en kort periode. Det er hårdt at være jobsøgende, og jobsøgningen kan virke utrolig demotiverende, når man modtager det ene afslag efter det andet på stillinger, som man ved, at man sagtens kunne bestride. Det hårdeste har dog været de afslag, der er fulgt efter første og anden jobsamtale i samme virksomhed, og hvor konkurrencefeltet var reduceret til tre kandidater til en stilling. I disse tilfælde tager man afslaget meget mere personligt, fordi man netop har siddet ansigt til ansigt med ansætterne, og man var så tæt på jobbet, at man kunne skimte kontrakten i det fjerne. I de tilfælde må man prøve at vende det til noget positivt og være glad for, at man overhovedet kom til jobsamtale og endda gik videre til anden samtale. Samtidig må man tænke på det som god træning i at gå til jobsamtaler. Alligevel er det en skuffende og tom oplevelse, hvor følelserne har været på rutsjebanetur, men sådan er spillet.

Nu vil jeg nyde de næste måneder med fuldtidsjob og suge al erfaringen til mig som en svamp. Jeg har i forvejen et godt kendskab til arbejdspladsen og arbejdsopgaverne, men alligevel er der en stor forskel på at have et studiejob og en fuldtidsstilling. Da jeg var studentermedhjælper, var mit primære fokus på studierne og senere på specialet, og jeg var kun 18 timer i ATP fordelt på to dage. Nu skal jobbet ikke længere dele opmærksomheden med studierne, og jeg slipper for afbræk i arbejdsopgaverne. Jeg glæder mig!

Tags: •
 
1 Kommentarer
Skriv en kommentar

Offentlige personers erfaringer med Facebook

Skrevet af Louise Løye-Philipsen den 6. december 2009

For nogle uger siden deltog jeg i et meget spændende gåhjemmøde, som Dansk Kommunikationsforening stod bag. Oplægsholderne var intet mindre end skatteminister, Kristian Jensen (Venstre), og  generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, og de delte ud af deres erfaringer med Facebook, som de begge bruger til at komme i dialog med befolkningen. Jeg var især imponeret over, at det var lykkedes Kommunikationsforeningen at få den travle minister til at deltage. Kristian Jensen har i skrivende stund 3.239 venner på Facebook, og derudover har han en fanside med 413 tilhængere. Det var interessant at høre, at han var mest aktiv på den personlige profil og ikke på fansiden. Han overvejede ligefrem at slette fansiden, som han havde oprettet i sjov, da han bestemt ikke mente, at nogen gad at være fan af en skatteminister.

Kristian Jensen bruger sin personlige profil ligesom så mange andre: nemlig til at skrive med sine “rigtige” venner og komme i kontakt med gamle studiekammerater og lignende. Herudover bruger han den også i sin funktion som skatteminister og medlem af Venstre til at gå i dialog med dem, som ikke kender ham personligt, men som gerne vil følge med i, hvad han mener om bestemte sager og begivenheder, og hvad han bruger sin tid på. Derfor skiftede han hurtigt de intetsigende og kedelige opdateringer om, hvad han havde fået til frokost ud med statusopdateringer med kommentarer til politiske begivenheder og lignende. Han forsøger dog at gøre sine opdateringer mere interessante ved at personliggøre dem, så de ikke bliver for faktuelle. Da Lykke Friis afløste Connie Hedegaard som klima- og energiminister, skrev han denne update: er mega-glad for at Lykke Friis bliver ny minister – nu skal hun bare lære at holde med Liverpool FC i stedet for de der tyskere…. Dette er et godt eksempel på en mere personlig og sjov vinkel på en politisk begivenhed, hvor han også træder i karakter som privatperson uden at det bliver for privat.

Kristian Jensen gjorde meget ud af at fortælle, hvor vigtigt det er, at det er ham og ikke en ghostwriter, der skriver statusopdateringerne på Facebook. Hvis man ikke selv gider at skrive sine opdateringer, er Facebook ikke den rette kanal at bruge, for Facebook er netop det sted, hvor man kan udtale sig som offentlig person forenet med en mere personlig vinkel, som måske ikke hører hjemme, når man udtaler sig til en journalist fra Nyhederne eller lignende. Kristian Jensen opererer med lister på sin Facebook-profil, så han kan nøjes med at sende de private opdateringer, han ikke vil dele med Gud og hvermand, til sine personlige venner. Her er en guide til, hvordan du bl.a. kan gruppere dine Facebook-venner, så du selv kan styre, hvem der må se hvilke opdateringer, og hvem der ikke må.

Når man som Kristian Jensen og Anders Ladekarl vælger at bruge Facebook til at nå bredere ud end blot til ens personlige venner, må man også bruge tid på at svare dem, der kommenterer på ens statusopdateringer. Dialogen er vigtig i de sociale medier, så hvis man ikke er indstillet på at svare tilbage, bør man overveje, om man har valgt den rette kommunikationskanal. Kristian Jensen sagde, at ofte kom andre venner ham i forkøbet og svarede på en brugers spørgsmål. Desuden kan en statusopdatering resultere i en dialog bruger og bruger imellem, og på den måde bliver dialogen bredere end blot mellem skatteministeren og en borger.

Tags: • • •
 
0 Kommentarer
Skriv en kommentar

Specialet som springbræt

Skrevet af Louise Løye-Philipsen den 20. november 2009

Specialeprocessen er ofte lang og en anelse ensom for den specialeskrivende, der fordyber sig i et emne og bliver ekspert på det pågældende område. Når først specialet er afleveret, er der fare for, at det ender på en hylde, hvor det står og samler støv. Heldigvis har der de seneste år været fokus på at bruge specialet som springbræt til erhvervslivet. En win-win-situation for den nyuddannede, der får skabt kontakter, og for erhvervslivet, der kan få glæde af den nyuddannedes viden om et givent emne.

Stort set alle mine tidligere medstuderende har skrevet et kommunikationsspeciale, hvor de har taget udgangspunkt i en konkret situation i en casevirksomhed, hvor specialet er mundet ud i forslag til forbedringer inden for emneområdet. Det kan eksempelvis være forslag til, hvordan en virksomhed kan forbedre sin hjemmeside eller en vurdering af en kampagne med forslag til, hvordan virksomheden kunne optimere den. Der er flere af mine tidligere medstuderende, der efterfølgende har holdt oplæg i casevirksomheden om resultaterne af specialet, og det er virkelig en god idé.

Torsdag i sidste uge blev det min tur til at formidle analyseresultaterne af mit speciale. Jeg var forinden blevet kontaktet af en fagkoordinator fra faget Kommunikationsteori på CBS, der havde inviteret mig til at holde en gæsteforelæsning om den praktiske brug af kritisk diskursanalyse i mit speciale. Torsdag formiddag troppede jeg op og “underholdte” omkring 120 bachelorstuderende om Faircloughs kritiske diskursanalyse og understøttede med eksempler fra analysen i mit speciale. Det var første gang, at jeg holdt oplæg for så mange studerende, så jeg var noget nervøs ved tanken derom, men jeg synes, det gik ganske fint.

Det er lidt spøjst, at det netop var den kritiske diskursanalyse og den tredimensionelle model, der var emnet for forelæsningen, da det netop er den del af specialet, der gav mig flest udfordringer. Næste gang må det blive til et oplæg om corporate blogging, da jeg har bedre tjek på det område, og det mildt sagt også interesserer mig væsentligt mere end Fairclough.

Tags: • • •
 
0 Kommentarer
Skriv en kommentar

Tilbage på skolebænken – 2

Skrevet af Louise Løye-Philipsen den 15. november 2009

Jeg har tidligere nævnt, at jeg skulle på et 6-ugers kursus, hvilket er et tilbud til alle ledige i første ledighedsperiode. Jeg startede på kurset Webkommunikation og -udvikling i sidste uge på IT-Kompetence, som hører under Københavns Erhvervsakademi. Det er virkelig fedt at være i gang igen og have en næsten normal hverdag. Det kunne især mærkes i fredags, hvor jeg glad kunne gå på weekend. Før lignede dagene hinanden, og der var ikke den store forskel på onsdag og søndag, så nu må jeg nyde weekendfølelsen de resterende fem uger.

Det fede ved kurset er, at jeg har fundet min indre it-nørd frem. Jeg har længe interesseret mig for webkommunikation, men jeg har manglet viden om teknikken bag hjemmesiden. Den er jeg så småt ved at få nu. Jeg er p.t. ved at lære at lave hjemmesider i Adobe Dreamweaver og har i denne uge lært lidt XHTML og er ved at lære at tilknytte style sheets til mine templates på de uhyre simple hjemmesider, jeg har lavet indtil videre. Efter tre uger med Dreamweaver følger tre uger med Flash. Det bliver så fedt at lære.

Jeg overvejer at lave en hjemmeside, hvor jeg bl.a. vil tilknytte denne blog. Så det bliver spændende at se, om jeg lærer nok til at kunne lave en anstændig og pæn hjemmeside, hvor jeg selv har stået for designet. En af mine nye hobbyer er lige nu at lure kildekoden af på de sites, jeg godt kan lide. Problemet er bare, at alle de fede funktioner ofte er programmeret i JavaScript, og det er vist at sætte ambitionsniveauet en anelse højt.

Tags: •
 
0 Kommentarer
Skriv en kommentar

Godt nyt til sprognørderne

Skrevet af Louise Løye-Philipsen den 2. november 2009

Det var en fornøjelig dag i mit liv, da jeg sidste år var til bogmesse i Forum og erhvervede mig alle seks bind af Den Danske Ordbog til den nette sum af 1.000 kr. Normalprisen er 3.000 kr., men på Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs stand kunne man købe dem til en særlig messepris. Siden da har de smukke røde ordbøger med guldskrift på omslaget prydet én af hylderne på min bogreol i stuen:

IMG_3777

I dag, et lille år efter bogmessen, glæder det mit sprognørdede sind, at Den Danske Ordbog endelig er blevet tilgængelig på nettet. Selvom ordbøgerne er smukke at se på og dejlige at slå op i, så er det nu engang hurtigere og mere praktisk med en virtuel udgave.

Er du hardcore sprognørd, så vil det også glæde dig, at Ordbog over det Danske Sprog (ODS), som er forgængeren til Den Danske Ordbog (DDO), stadig findes i en netudgave. ODS dækker dansk sprogbrug fra 1700 til ca. 1950 og udkom fra 1918-46 i hele 28 bind. Som om det ikke var nok, er der siden hen kommet yderligere fem supplementsbind. DDO dækker derimod dansk (uha, allitteration) sprogbrug fra ca. 1950 og frem til i dag.

Sproget.dk viser i dag kun uddrag af DDO, når du søger på et ord, men også her vil du snart få glæde af at se hele opslag fra DDO. Det smarte ved sproget.dk er, at den søger efter ord i både Retskrivningsordbogen, DDO, ODS og Nye danske ord fra 1955-1998 samt kommer med teksteksempler fra KorpusDK, faktaboksene Kort og godt om og Gør sådan fra Politikens Håndbog i Nudansk og sidst men ikke mindst søger efter svar på sproglige spørgsmål stillet til Dansk Sprognævn. Måske jeg skulle dedikere et helt indlæg til sproget.dk en dag?!

Tags: •
 
0 Kommentarer
Skriv en kommentar

Komma – den trojanske hest

Skrevet af Louise Løye-Philipsen den 20. oktober 2009

Jeg har i den senere tid haft nogle samtaler med bekendte om komma. Jeg har op til flere gange hørt denne ytring: Nyt komma er blevet kasseret. Det er en sandhed med modifikationer. Ja, der er ikke længere noget, der hedder “nyt komma”, og der er heller ikke noget, der hedder “grammatisk komma”. Vi har siden juni 2004 haft ét kommasystem forklædt som en trojansk hest, for i virkeligheden gemmer dette ene kommasystem på to slags kommaer, som vi frit kan vælge imellem, så længe vi er konsekvente inden for samme tekst:

  • startkomma
  • slutkomma

Kommasystemet bygger på en valgfrihed: Vi bestemmer selv, om vi vil sætte startkomma foran ledsætninger. Denne kommatype svarer til grammatisk komma, også kendt som traditionelt komma. Hvis vi vælger at fravælge startkommaet, sætter vi slutkomma. Det vil sige komma efter ledsætninger. Denne kommatype svarer til nyt komma. Dansk Sprognævn, som står bag kommareglerne, anbefaler slutkomma.

Da jeg var i praktik i medicinalvirksomheden Novartis, underviste jeg i start- og slutkomma. Jeg erfarede dog hurtigt, at mine kursister blev forvirrede over de to kommavarianter gemt i ét kommasystem, og at de især havde svært ved slutkomma. Slutkomma kræver, at man kan identificere en ledsætning og derved også en helsætning, hvorimod startkomma groft sagt er baseret på komma mellem sætninger, hvori der optræder et subjekt (grundled, X) og verballed (udsagnsled, O). Derfor gik jeg over til udelukkende at undervise i startkomma, og det lærte kursisterne meget mere af.

Du kan se kommareglerne på Sprognævnets hjemmeside.

Tags:
 
1 Kommentarer
Skriv en kommentar

Virksomhedsbesøg

Skrevet af Louise Løye-Philipsen den 8. oktober 2009

I går var jeg på virksomhedsbesøg arrangeret af Dansk Magisterforening (DM). Vi var en lille blandet skare af nyuddannede og erfarne, der sammen med en konsulent fra DM besøgte Frederiksberg Rådhus, Fødevareministeriet og Kulturministeriet. Formålet var at få et indblik i organisationsstrukturen de tre steder, høre om jobmuligheder for medlemmerne af DM og få tips til jobsøgning og rekruttering. Der var to oplægsholdere ved hvert besøg, og én af dem var enten cand.mag. eller cand.scient. og repræsenterede på den måde medlemmerne af DM.

HR- og proceskonsulenterne på Frederiksberg Rådhus lagde især vægt på at fremstille rådhuset som en arbejdsplads med en nogenlunde flad struktur, hvor medbestemmelse og medansvar var nøgleordene. I rekrutteringsprocessen inddrager HR-afdelingen medarbejderne i den afdeling, som søger en ny medarbejder. Medarbejderne er både med til at læse de indkomne ansøgninger igennem og deltager også ved selve jobsamtalen. De har et vigtigt ord at skulle have sagt, om hvem der skal ansættes, selvom det er lederen, der i sidste ende har det afgørende ord, men lederen vælger jo ofte at følge flertallets stemme. Jeg synes, det er en god idé at inddrage medarbejderne i rekrutteringsprocessen, så de kan være med til at vælge en ny kollega, hvor kemien passer.

Turen gik herefter fra Frederiksberg til Slotsholmen, hvor Fødevarestyrelsen ligger. Her fik vi et indblik i en langt mere bureaukratisk opbygget organisation med et ministerium bestående af et departement, kontrolenheder samt styrelser/direktorater. Som DM’er kan man gå to veje, hvis man gerne vil arbejde i ministeriet: enten specialistvejen i institutionerne eller som turnusfuldmægtig. Jeg var positivt overrasket over turnusforløbet som fuldmægtig, hvor man inden for de første ti år kommer til at bestride tre forskellige stillinger i forskellige afdelinger. Vi fik desuden en introduktion til AC-hierarkiet, hvor man kan avancere fra enten turnusfuldmægtig eller AC-specialist til specialkonsulent, chefkonsulent, kontorchef og som toppen af kransekagen: departementschef. Vi sluttede besøget med at se ministergangen, men vi fik desværre ikke mulighed for at se ministerens kontor, da hun sad i møde.

Efter en hyggelig frokost gik turen til de smukke, gamle bygninger på Gammel Strand, hvor Kulturministeriet har sæde. Det var lidt af en overraskelse for nogle af DM-medlemmerne, at departementet i ministeriet løser administrationsopgaver og ikke diskuterer kultur dagen lang. Størstedelen af medarbejderne er da også djøfere, men den ene oplægsholder var uddannet cand.mag. i historie og havde desuden en ph.d., men da forskertrætheden ramte ham efter ph.d.en, fik han job på et arkiv, som senere førte ham ind i Kulturministeriet, hvor han nu arbejdede med finansloven. Lidt af et karriereskift må man sige! Det vigtigste råd, vi fik med fra ministeriet, var, at vores jobansøgninger skulle være motiverede. Det er ikke nok at skrive, at det kunne være spændende at arbejde i Kulturministeriet; vi skal også huske at begrunde, hvorfor vi gerne vil arbejde der. De kulturinteresserede cand.mag.ere konkluderede, at hvis de gerne ville arbejde i Kulturministeriet, skulle de nok gå efter en stilling i én af de underliggende institutioner frem for i selve departementet, da det ikke er her, at det kreative arbejde med kultur foregår.

DM arrangerer med jævne mellemrum virksomhedsbesøg, og de inddeler dem i besøg hos private og offentlige arbejdsgivere. Jeg håber, at der i nær fremtid bliver arrangeret virksomhedsbesøg hos nogle spændende private virksomheder.

Tags:
 
0 Kommentarer
Skriv en kommentar

Blogskolen – lektion 3: Hvem skal blogge?

Skrevet af Louise Løye-Philipsen den 5. oktober 2009

Blogstrategien bør også indeholde et punkt om bloggerne: Hvem skal blogge? Det kan være svært at sætte et antal på, hvor mange bloggere der skal være, men i en stor virksomhed vil jeg anbefale, at virksomheden finder omkring ti medarbejdere inden for hvert deres fagfelt. På den måde vil bloggen have en stor emnemæssig variation, og hvis bloggerne hver især blogger på en fast dag én gang hver anden uge, vil det være muligt at få en blog, der emmer af liv, fordi der vil være et nyt blogindlæg hver dag. Googles søgeresultater er ordnet efter, hvor ofte den pågældende side er opdateret, hvor mange links der er på siden, og hvor mange andre sider der linker tilbage. Når virksomheden blogger om et bestemt emne og tildeler links til blogindlægget, og bloggen ofte bliver opdateret, vil brugeren, der googler det specifikke emne, se et link til virksomhedens blog som et af de første resultater. Derved er der en større mulighed for, at brugeren vælger lige netop det link. Jeg vil vende tilbage til antallet af links i et senere blogindlæg.

På Post Danmarks blog blogger kommunikationschef Lars Kaspersen som den eneste, og der er forholdsvist langt mellem indlæggene. De seneste blogindlæg er dateret til den 25. september, 3. september, 12. august, 23. juni, 27. april  og 11. februar. Det er helt forståeligt, at kommunikationschefen ikke skriver flere blogindlæg om ugen, for det har han ikke tid til, og det er netop derfor, at virksomheden bør inddrage flere bloggere. Hvis jeg kunne læse beretninger fra postbuddene eller servicepersonalet på posthuset, ville jeg måske bedre kunne forstå, hvorfor min post ikke altid kommer til tiden, og samtidig kunne jeg få et indblik i, hvordan virksomheden fungerer.

Nykredits blog, som jeg før har inddraget som eksemplet på en god blog, har i skrivende stund ni bloggere, og deres seneste indlæg er dateret til den 5. oktober, 1. oktober, 23. september, 9. september, 3. september og 27. august. Her er der væsentlig mere liv på bloggen end på Post Danmarks blog. Det samme gælder for Børsens VIP-blogs, hvor der er tilknyttet knap 50 bloggere fra mange forskellige virksomheder, og her er der f.eks. to indlæg dateret til den 5. oktober, et indlæg den 2. oktober og tre indlæg den 1. oktober. De mange forskellige bloggere fra diverse virksomheder er en god måde at få en opdateret blog på. Mange indlæg er dog ikke automatisk ensbetydende med en god blog, men dette gemmer jeg til et senere indlæg.

Det er alfa og omega, at de medarbejdere, der bliver udvalgt til at blogge, også har lysten til det. Hvis ikke de har lysten, vil det skinne igennem blogindlægget, og det kan læseren selvfølgelig mærke. Der findes mange medarbejdere, der brænder for deres fag, og det er netop den type, som fungerer godt som bloggere. I mit speciale om virksomhedsblogging interviewede jeg blandt andet Katrine Thielke, som er seniorkommunikationsrådgiver i Advice A/S, og hun har siden 2002 blogget på emme.dk. Jeg vil gerne bringe en lille sekvens fra min transskription af interviewet, hvor hun snakker om den gode blogger:

“De bedste bloggere kan selv se et egoistisk formål med det. Det kunne være en aktuarnørd eller en statistik-analysenørd, der vildt gerne vil skrive, hvordan tallene hang sammen og allerede gør det lidt derhjemme i sin hemmelige dagbog. Én der vil brænde for at få lov til at fremstille sin faglighed. De vil være ligeglade med, om de har 10 læsere eller 10.000. Det er sådan nogen, man skal have fat i.”

Fordelen ved den fagnørdede blogger er, at han eller hun holder sig opdateret på sit fagområde og kan derfor blogge om de nyeste trends, statistikker, rapporter og lignende, og denne aktualitet gør sig godt på en blog.

I næste lektion vil jeg fokusere på bloggens placering: Skal det være en intern blog på intranettet, en blog på virksomhedens hjemmeside eller på en ekstern hjemmeside? Og hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige placeringer?

Tags: • • • •
 
0 Kommentarer
Skriv en kommentar

International kommunikation på Macquarie University

Skrevet af Louise Løye-Philipsen den 28. september 2009

Et af mine bedste råd til studerende – uanset fag – er at læse et semester i udlandet. Jeg læste international kommunikation på Macquarie University i Sydney, Australien, i efteråret 2007. Eller det vil sige i det australske forår. Jeg var af sted som udvekslingsstuderende og fik en samarbejdsplads med internationaliseringsstipendium fra Københavns Universitet og var desuden heldig at få en række legater, så jeg kunne få økonomien til at hænge sammen. Der er en masse papirarbejde, inden man kan komme afsted, og vil man gerne oversøisk, gælder det om at være i god tid med ansøgningerne, da ansøgningsfristen er ca. 1-1 ½ år i forvejen. Papirarbejdet er dog en petitesse i forhold til alle de oplevelser, der venter forude.

Min motivation for at tage af sted var for at få en mere international profil ved siden af mine studier i dansk med sprog- og kommunikationsrådgivning. Jeg tænkte, at studier i udlandet ville være en fordel, hvis jeg søgte job i en international virksomhed. Desuden kunne jeg godt tænke mig at arbejde i udlandet på et tidspunkt. Jeg kan godt lide at befinde mig i et internationalt miljø med folk fra hele verden, og det fik jeg i den grad mulighed for i Australien.

Jeg læste disse fire fag på Macquarie University:

  • International public relations and advertising: Et spændende fag, der handlede om forholdet mellem medierne, staten og andre internationale aktører. Der var især lagt vægt på regerings-PR. Underviseren havde været diplomat i mange år i forskellige dele af verden, så han havde stor erfaring med international PR, og det var spændende og lærerigt at høre om hans erfaringer.
  • Communication and power paradigms in international relations: Faget berørte forskellige definitioner af magt og undersøgte, hvordan magt bliver opfattet i den vestlige, kinesiske, indiske og islamiske verden. Desuden beskæftigede vi os med, hvordan kultur, sprog og medier kan bruges som magtmidler.
  • Popular cultural projects: Dette fag handlede om popkultur og forskellige teorier inden for popkultur. Det var et spændende og sjovt fag om alt fra postmodernisme, sladderblade, diasporaer i Australien, film- og tv-industrien, til hvorfor popkultur vurderes så negativt. Vi skulle tilrettelægge kampagner og løse caseopgaver i grupper.
  • Intercultural communication: I dette fag beskæftigede vi os med forskellige teorier inden for interkulturel kommunikation og brugte disse teorier i forskellige interkulturelle kontekster. Holdet bestod stort set kun af internationale studerende (der var kun to australiere, og det var det eneste fag, jeg havde, hvor der rent faktisk var australske studerende på holdet), hvilket var rart i gruppearbejdet, da man altid sad i en ny gruppe med studerende fra hele verden, og hvor vi lærte meget om hinandens kulturer.

Det var sjovt at opleve, hvor anderledes undervisningen er i et andet land. Vi havde ikke afsluttende eksamener, men havde i stedet løbende prøver og projektfremlæggelser – individuelt såvel som i grupper. Vi fik en samlet karakter, hvor vi blev bedømt på resultatet af prøverne og projektfremlæggelserne, de essays, vi skulle skrive, samt mødedeltagelse og hvor meget vi sagde i timerne. Det var lidt ligesom at være tilbage i gymnasiet. Det var til tider hårdt, fordi alle essays og projektfremlæggelser lå oven i hinanden, samtidig med at vi også skulle forberede os til timerne. Jeg foretrækker den danske model med afsluttende eksamener sidst i semestret, når undervisningen er slut.

Det fedeste ved studieopholdet var helt klart alle de nye venskaber med studerende fra hele verden. Vi var alle i samme situation: Vi kendte ingen, da vi kom, og tog alle derfra med en masse nye venner og bekendtskaber. Vi fik en hverdag sammen og oplevede Sydney på en anden måde, end når man blot besøger byen som turist. Hvem der bare kunne skrue tiden to år tilbage…

Sydney

Opera House

Sydney view

Kænguru i Australien

Tags:
 
0 Kommentarer
Skriv en kommentar
« Ældre indlæg Nyere indlæg »
Til toppen »