Specialeinspiration: Gåhjemmøde om sociale medier hos Bysted

Torsdag d. 22. april 2010 var jeg til gåhjemmøde hos Bysted om Sociale medier og forretningen, hvor der blev holdt oplæg om de udfordringer og muligheder, der er for virksomhedens forretning, når det kommer til brugen af de sociale medier.

Udgangspunktet for gåhjemmødet

Gåhjemmødet tog udgangspunkt i det faktum, at virksomheder og organisationer med fremkomsten af de sociale medier ikke selv vælger, hvornår og hvordan de optræder på nettet. Kunder, medarbejdere og konkurrenter har allerede delt deres tanker, holdninger, erfaringer og oplevelser med virksomheden på de sociale platforme som fx Facebook, blogs og YouTube. Spørgsmålet er derfor, hvordan virksomheder kan arbejde med sociale medier, samt hvilke dilemmaer og muligheder de skaber?

Inspiration til specialet

Formålet for mit vedkommende var at få inspiration til mit speciale, som i korte træk handler om, hvordan Udenrigsministeriet kan arbejde strategisk med blogs. Min specialemakker og jeg fokuserer i specialet på, hvilken indflydelse de interne beslutningsprocesser samt medarbejdernes rutiner og færdigheder har på Udenrigsministeriets nuværende brug af og arbejde med blogs for på den måde at kunne tage udgangspunkt i den kultur, der allerede eksisterer, når strategien for den fremtidige brug af sociale medier – herunder blogs – skal udarbejdes.

Organisationens forandringsmulighed

Jeg fandt derfor især Jonas Friisberg Nielsens oplæg interessant, da hans budskab var, at organisationer selv har mulighed for at forandre sig i takt med, at omverdenen gør det. Udfordringen for organisationer og virksomheder er, at tænke forretningsprocesser, samarbejdsrelationer og interessentrelationer på tværs af organisationen. Sociale medier kan nemlig være med til at:

  • bygge nye typer af forretningsmodeller
  • bygge sociale forretningsmodeller oven på sin eksisterende forretningsmodel
  • styrke sin kommunikation, krisestyring og kundeservice
  • udvikle organisationen gennem nye organiseringsformer.

Virksomheder og organisationer bør derfor overveje fire ting, hvis de overvejer at anvende sociale medier til forskellige kommunikative formål:

  1. Hænger initiativet sammen med forretningsstrategien? Er der opstillet mål og succeskriterier? Hvad er det forventede udbytte vs. forventede omkostninger?
  2. Bakker ledelsen og den interne virksomhedskultur op om initiativet? Er der afsat ressourcer? Hvad er medarbejdernes kompetencer i forhold til sociale medier?
  3. Hvem er brugerne, og hvordan bruger de sociale medier? Hvilken oplevelse skal de sociale medier skabe for brugerne?
  4. Vil virksomheden anvende eksisterende sociale netværk, standardværktøjer eller udvikle egne platforme i forhold til teknologien? Skal der skabes synergi mellem online og offline medier og i så fald hvordan?

Fokus for Jonas Friis Nielsens oplæg – og for den sags skyld også for de resterende oplæg – var de sociale mediers værdiskabelse for forretningen med hovedbudskabet:

Man skal ikke vælge de sociale medier, hvis det ikke giver værdi for forretningen.

I forbindelse med mit speciale synes jeg, det var inspirerende at deltage i et møde arrangeret af kommunikationsfolk fra konsulentbranchen, da de ofte har en anden og mere praktisk vinkel på problemstillingerne end den akademisk-teoretiske.

Kritisk holdning til virksomheders brug af sociale medier

Taget i betragtning, at konsulentbranchen har haft en tendens til at hype de sociale medier over for virksomheder og organisationer, synes jeg, mødet indikerede en mere kritisk holdning samt stillingstagen til virksomheders brug af sociale medier. Nu handler det ikke længere om, at virksomheder ”bare” skal bruge og være til stede på de sociale mediers platforme for at vise, at man følger tidens trend. Nu handler det i langt højere grad om, hvordan virksomheder selv kan være med til at skabe den merværdi, sociale medier kan være med til at give forretningen. Og det gøres ved at arbejde strategisk med sociale medier, hvor virksomheden ikke bare skal kunne svare på ovenstående fire spørgsmål, men i høj grad også:

Hvilken værdi ønsker vi, de sociale medier skal skabe for os?

Skal virksomheder stadig blogge?

Der hersker en diskussion i blogosfæren i øjeblikket om, at bloggen er død. At bloggen er erstattet af sociale tjenester som Twitter og Facebook.

Betyder det, at virksomheder ikke længere skal overveje bloggen som ekstern kommunikationskanal?

Nej! For bloggen er ikke død. Bloggen er i stedet blevet mainstream.

Fordelen ved dette er, at virksomheder nu ved, hvad bloggen kan bruges til – og hvad den ikke kan bruges til – og anvende denne viden strategisk.

Overordnet set er bloggen et medie, der afhængigt af virksomhedens situation kan bruges til:

1. at fortælle historier om virksomhedens produkter, medarbejdere, holdninger og virksomhedskultur på en anden og mere uddybende måde end Twitter og Facebook.

2. at profilere medarbejdernes og dermed virksomhedens ekspertise ved at lade medarbejdere blogge om deres arbejdsområde og specialiserede viden.

3. at vise åbenhed og interesse for kundernes oplevelser og holdninger til virksomheden.

Et godt råd til virksomheder, der overvejer at blogge eller allerede blogger, er derfor ikke at lade sig påvirke af diskussionen om bloggens død. I stedet bør virksomheder overveje, hvordan bloggens muligheder kan bidrage til at styrke virksomhedens profil og strategiske kommunikation.

Offentlige personers erfaringer med Facebook

For nogle uger siden deltog jeg i et meget spændende gåhjemmøde, som Dansk Kommunikationsforening stod bag. Oplægsholderne var intet mindre end skatteminister, Kristian Jensen (Venstre), og  generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, og de delte ud af deres erfaringer med Facebook, som de begge bruger til at komme i dialog med befolkningen. Jeg var især imponeret over, at det var lykkedes Kommunikationsforeningen at få den travle minister til at deltage. Kristian Jensen har i skrivende stund 3.239 venner på Facebook, og derudover har han en fanside med 413 tilhængere. Det var interessant at høre, at han var mest aktiv på den personlige profil og ikke på fansiden. Han overvejede ligefrem at slette fansiden, som han havde oprettet i sjov, da han bestemt ikke mente, at nogen gad at være fan af en skatteminister.

Kristian Jensen bruger sin personlige profil ligesom så mange andre: nemlig til at skrive med sine “rigtige” venner og komme i kontakt med gamle studiekammerater og lignende. Herudover bruger han den også i sin funktion som skatteminister og medlem af Venstre til at gå i dialog med dem, som ikke kender ham personligt, men som gerne vil følge med i, hvad han mener om bestemte sager og begivenheder, og hvad han bruger sin tid på. Derfor skiftede han hurtigt de intetsigende og kedelige opdateringer om, hvad han havde fået til frokost ud med statusopdateringer med kommentarer til politiske begivenheder og lignende. Han forsøger dog at gøre sine opdateringer mere interessante ved at personliggøre dem, så de ikke bliver for faktuelle. Da Lykke Friis afløste Connie Hedegaard som klima- og energiminister, skrev han denne update: er mega-glad for at Lykke Friis bliver ny minister – nu skal hun bare lære at holde med Liverpool FC i stedet for de der tyskere…. Dette er et godt eksempel på en mere personlig og sjov vinkel på en politisk begivenhed, hvor han også træder i karakter som privatperson uden at det bliver for privat.

Kristian Jensen gjorde meget ud af at fortælle, hvor vigtigt det er, at det er ham og ikke en ghostwriter, der skriver statusopdateringerne på Facebook. Hvis man ikke selv gider at skrive sine opdateringer, er Facebook ikke den rette kanal at bruge, for Facebook er netop det sted, hvor man kan udtale sig som offentlig person forenet med en mere personlig vinkel, som måske ikke hører hjemme, når man udtaler sig til en journalist fra Nyhederne eller lignende. Kristian Jensen opererer med lister på sin Facebook-profil, så han kan nøjes med at sende de private opdateringer, han ikke vil dele med Gud og hvermand, til sine personlige venner. Her er en guide til, hvordan du bl.a. kan gruppere dine Facebook-venner, så du selv kan styre, hvem der må se hvilke opdateringer, og hvem der ikke må.

Når man som Kristian Jensen og Anders Ladekarl vælger at bruge Facebook til at nå bredere ud end blot til ens personlige venner, må man også bruge tid på at svare dem, der kommenterer på ens statusopdateringer. Dialogen er vigtig i de sociale medier, så hvis man ikke er indstillet på at svare tilbage, bør man overveje, om man har valgt den rette kommunikationskanal. Kristian Jensen sagde, at ofte kom andre venner ham i forkøbet og svarede på en brugers spørgsmål. Desuden kan en statusopdatering resultere i en dialog bruger og bruger imellem, og på den måde bliver dialogen bredere end blot mellem skatteministeren og en borger.