Specialeinspiration: Gåhjemmøde om sociale medier hos Bysted

Torsdag d. 22. april 2010 var jeg til gåhjemmøde hos Bysted om Sociale medier og forretningen, hvor der blev holdt oplæg om de udfordringer og muligheder, der er for virksomhedens forretning, når det kommer til brugen af de sociale medier.

Udgangspunktet for gåhjemmødet

Gåhjemmødet tog udgangspunkt i det faktum, at virksomheder og organisationer med fremkomsten af de sociale medier ikke selv vælger, hvornår og hvordan de optræder på nettet. Kunder, medarbejdere og konkurrenter har allerede delt deres tanker, holdninger, erfaringer og oplevelser med virksomheden på de sociale platforme som fx Facebook, blogs og YouTube. Spørgsmålet er derfor, hvordan virksomheder kan arbejde med sociale medier, samt hvilke dilemmaer og muligheder de skaber?

Inspiration til specialet

Formålet for mit vedkommende var at få inspiration til mit speciale, som i korte træk handler om, hvordan Udenrigsministeriet kan arbejde strategisk med blogs. Min specialemakker og jeg fokuserer i specialet på, hvilken indflydelse de interne beslutningsprocesser samt medarbejdernes rutiner og færdigheder har på Udenrigsministeriets nuværende brug af og arbejde med blogs for på den måde at kunne tage udgangspunkt i den kultur, der allerede eksisterer, når strategien for den fremtidige brug af sociale medier – herunder blogs – skal udarbejdes.

Organisationens forandringsmulighed

Jeg fandt derfor især Jonas Friisberg Nielsens oplæg interessant, da hans budskab var, at organisationer selv har mulighed for at forandre sig i takt med, at omverdenen gør det. Udfordringen for organisationer og virksomheder er, at tænke forretningsprocesser, samarbejdsrelationer og interessentrelationer på tværs af organisationen. Sociale medier kan nemlig være med til at:

  • bygge nye typer af forretningsmodeller
  • bygge sociale forretningsmodeller oven på sin eksisterende forretningsmodel
  • styrke sin kommunikation, krisestyring og kundeservice
  • udvikle organisationen gennem nye organiseringsformer.

Virksomheder og organisationer bør derfor overveje fire ting, hvis de overvejer at anvende sociale medier til forskellige kommunikative formål:

  1. Hænger initiativet sammen med forretningsstrategien? Er der opstillet mål og succeskriterier? Hvad er det forventede udbytte vs. forventede omkostninger?
  2. Bakker ledelsen og den interne virksomhedskultur op om initiativet? Er der afsat ressourcer? Hvad er medarbejdernes kompetencer i forhold til sociale medier?
  3. Hvem er brugerne, og hvordan bruger de sociale medier? Hvilken oplevelse skal de sociale medier skabe for brugerne?
  4. Vil virksomheden anvende eksisterende sociale netværk, standardværktøjer eller udvikle egne platforme i forhold til teknologien? Skal der skabes synergi mellem online og offline medier og i så fald hvordan?

Fokus for Jonas Friis Nielsens oplæg – og for den sags skyld også for de resterende oplæg – var de sociale mediers værdiskabelse for forretningen med hovedbudskabet:

Man skal ikke vælge de sociale medier, hvis det ikke giver værdi for forretningen.

I forbindelse med mit speciale synes jeg, det var inspirerende at deltage i et møde arrangeret af kommunikationsfolk fra konsulentbranchen, da de ofte har en anden og mere praktisk vinkel på problemstillingerne end den akademisk-teoretiske.

Kritisk holdning til virksomheders brug af sociale medier

Taget i betragtning, at konsulentbranchen har haft en tendens til at hype de sociale medier over for virksomheder og organisationer, synes jeg, mødet indikerede en mere kritisk holdning samt stillingstagen til virksomheders brug af sociale medier. Nu handler det ikke længere om, at virksomheder ”bare” skal bruge og være til stede på de sociale mediers platforme for at vise, at man følger tidens trend. Nu handler det i langt højere grad om, hvordan virksomheder selv kan være med til at skabe den merværdi, sociale medier kan være med til at give forretningen. Og det gøres ved at arbejde strategisk med sociale medier, hvor virksomheden ikke bare skal kunne svare på ovenstående fire spørgsmål, men i høj grad også:

Hvilken værdi ønsker vi, de sociale medier skal skabe for os?

Korrekt sprogbrug i virksomhedens blogindlæg?

Et emne, som optog mig meget i forbindelse med mit speciale, er blogindlæggets redigeringsproces inden for corporate blogging. Når virksomhedsbloggeren har skrevet sit indlæg, kan han eller hun vælge at publicere indlægget med det samme, uden at nogen har læst korrektur på det eller er kommet med kommentarer. Eller bloggeren kan få kommunikationsafdelingen eller andre sprogligt kompetente medarbejdere til at læse det igennem, rette de værste sprogfejl og kommentere på indholdet. Den ene casevirksomhed i mit speciale tilbød bloggerne at få læst korrektur og kommenteret på indlæggene, inden de blev publiceret, men det var op til bloggeren selv at tage imod tilbuddet.

Finpudset, poleret og 100 % korrekt sprog

Jeg spurgte to af de bloggere, jeg interviewede i forbindelse med specialet, om de havde taget imod virksomhedens tilbud om at få korrekturlæst og kommenteret på deres indlæg, og det havde de især i bloggens spæde begyndelse, da alt endnu var nyt. Efter en learning by doing-proces følte de ikke mere det store behov for intern gennemgang af indlægget inden publicering. De to bloggere var dog uenige i, om blogindlægget partout skulle være 100 % sprogligt korrekt eller ej. Den ene blogger gik utrolig meget op i at levere et indlæg uden sproglige fejl og læste selv korrektur på sine indlæg, inden de blev publiceret. Hun tænkte over, hvordan hun udtrykte sig, længden på sætningerne og korrekt kommatering. Sproglige fejl er forstyrrende elementer, som skal undgås.

Sproget i blogindlæg må ikke overtænkes

Den anden blogger synes derimod, det går lidt imod essensen af blogging, når man dvæler ved de sproglige finesser. Han ser bloggen som et hurtigt medie, hvor det gælder om at skrive et top of mind-indlæg og hurtigt få det publiceret. Blogindlægget skal ikke overtænkes, men skal hurtigt ud til læserne. I andre genrer i virksomhedens eksterne kommunikation – f.eks. breve eller pressemeddelelser – er sproget selvfølgelig finpudset og målgruppeorienteret, men bloggeren mener, at noget af personligheden går af blogindlægget, hvis det er for sprogligt korrekt. Desuden mener han, at læserne ikke går op i sprogfejl i lige den genre. Mine undersøgelser viste dog noget andet, men mere om det en anden gang. Blogindlæggets formål er at skabe debat, hvilket ifølge bloggeren ikke sker med et for poleret sprog. Han mener, at virksomheden stadig har lang vej endnu, da de endnu er for konservative og “habit-agtige” i deres blogkommunikation.

Korrekt sprogbrug?

Det er interessant at se, at to så modsatrettede holdninger kan findes hos to bloggere i samme virksomhed. Det er et spændende dilemma inden for corporate blogging. Min personlige holdning er, at det er typen af virksomhed, der afgør, hvorvidt sproget bør være poleret og finpudset. Hvis det eksempelvis er et kommunikationsbureau, der lever af at rådgive virksomheder i kommunikation, så bør sproget være poleret i betydningen korrekt uden stave-, slå- og kommafejl. Selvfølgelig kan det stadig være kreativt, og bloggerne må hellere end gerne lege med sproget, men jeg vil blive slemt skuffet, hvis der ikke er styr på grammatikken, kommateringen og stavningen, for det vil jeg forvente af et kommunikationsbureau.

Er det derimod en virksomhed, som sælger mælkeprodukter, bankydelser, frimærker osv., og bloggeren ikke er kommunikationsuddannet, så vil jeg ikke forvente, at sproget er 100 % korrekt. Det betyder ikke, at bloggeren skal glemme alt om komma og have en laissez faire-holdning til sprogfejl og stave som en brækket arm! Mange sprogfejl vil altid kommunikere sjusk, og det vil ramme virksomheden som en boomerang. Har finansbloggeren – eller en anden fagblogger for den sags skyld – derimod glemt et par kommaer hist og her og måske skrevet linie frem for linje, IT frem for it, indenfor virksomheden i stedet for inden for virksomheden, så gør det altså ikke noget. Jeg vil ikke forvente, at finansbloggeren har styr på ændrede stavemåder i sidste Retskrivningsordbog fra 2001 eller behersker “indenfor uden styrelse” og “inden for plus styrelse”. Det er alligevel kun sprognørdede kommunikationsfolk, der bider mærke i den slags fejl.

Skal virksomheder stadig blogge?

Der hersker en diskussion i blogosfæren i øjeblikket om, at bloggen er død. At bloggen er erstattet af sociale tjenester som Twitter og Facebook.

Betyder det, at virksomheder ikke længere skal overveje bloggen som ekstern kommunikationskanal?

Nej! For bloggen er ikke død. Bloggen er i stedet blevet mainstream.

Fordelen ved dette er, at virksomheder nu ved, hvad bloggen kan bruges til – og hvad den ikke kan bruges til – og anvende denne viden strategisk.

Overordnet set er bloggen et medie, der afhængigt af virksomhedens situation kan bruges til:

1. at fortælle historier om virksomhedens produkter, medarbejdere, holdninger og virksomhedskultur på en anden og mere uddybende måde end Twitter og Facebook.

2. at profilere medarbejdernes og dermed virksomhedens ekspertise ved at lade medarbejdere blogge om deres arbejdsområde og specialiserede viden.

3. at vise åbenhed og interesse for kundernes oplevelser og holdninger til virksomheden.

Et godt råd til virksomheder, der overvejer at blogge eller allerede blogger, er derfor ikke at lade sig påvirke af diskussionen om bloggens død. I stedet bør virksomheder overveje, hvordan bloggens muligheder kan bidrage til at styrke virksomhedens profil og strategiske kommunikation.

Guide til den gode corporate blog…

… er titlen på en artikel, jeg har skrevet til Kommunikationsforum. Jeg blev for nogle uger siden kontaktet af Kforum, som gerne ville lægge mit speciale ud på deres site. Da specialet er klausuleret, tilbød jeg i stedet at skrive en artikel med udgangspunkt i specialet. Det er min første artikel på Kforum og forhåbentlig ikke den sidste.

Tags:
 

Skriv din ansøgning i sneen

Måske har du engang pisset dit navn i sneen i fuldskab eller lagt krop til sneengle, men har du nogensinde skrevet en jobansøgning i sneen?

Det har Kent, og videoen ligger selvfølgelig på YouTube:

Blandt kommentarerne kan man spore en vis skepsis over for jobansøgningen. Er det nu en reel video, eller er det endnu et markedsføringsstunt? Historien skulle dog være god nok ifølge DR, der har interviewet Kent Riddersholm Nielsen, som står bag ansøgningen, og Ekstra Bladet kan endda fortælle, at Kent er gået videre til en jobsamtale. Jeg synes, det er en virkelig kreativ idé, og jeg håber, at han får tilbudt et job af reklamebureauet. Mon ikke, at Recommended synes, det er en dejligt befriende måde at modtage en ansøgning på frem for at skulle arbejde sig igennem bunken af ansøgninger?

Tags:
 

Offentlige personers erfaringer med Facebook

For nogle uger siden deltog jeg i et meget spændende gåhjemmøde, som Dansk Kommunikationsforening stod bag. Oplægsholderne var intet mindre end skatteminister, Kristian Jensen (Venstre), og  generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, og de delte ud af deres erfaringer med Facebook, som de begge bruger til at komme i dialog med befolkningen. Jeg var især imponeret over, at det var lykkedes Kommunikationsforeningen at få den travle minister til at deltage. Kristian Jensen har i skrivende stund 3.239 venner på Facebook, og derudover har han en fanside med 413 tilhængere. Det var interessant at høre, at han var mest aktiv på den personlige profil og ikke på fansiden. Han overvejede ligefrem at slette fansiden, som han havde oprettet i sjov, da han bestemt ikke mente, at nogen gad at være fan af en skatteminister.

Kristian Jensen bruger sin personlige profil ligesom så mange andre: nemlig til at skrive med sine “rigtige” venner og komme i kontakt med gamle studiekammerater og lignende. Herudover bruger han den også i sin funktion som skatteminister og medlem af Venstre til at gå i dialog med dem, som ikke kender ham personligt, men som gerne vil følge med i, hvad han mener om bestemte sager og begivenheder, og hvad han bruger sin tid på. Derfor skiftede han hurtigt de intetsigende og kedelige opdateringer om, hvad han havde fået til frokost ud med statusopdateringer med kommentarer til politiske begivenheder og lignende. Han forsøger dog at gøre sine opdateringer mere interessante ved at personliggøre dem, så de ikke bliver for faktuelle. Da Lykke Friis afløste Connie Hedegaard som klima- og energiminister, skrev han denne update: er mega-glad for at Lykke Friis bliver ny minister – nu skal hun bare lære at holde med Liverpool FC i stedet for de der tyskere…. Dette er et godt eksempel på en mere personlig og sjov vinkel på en politisk begivenhed, hvor han også træder i karakter som privatperson uden at det bliver for privat.

Kristian Jensen gjorde meget ud af at fortælle, hvor vigtigt det er, at det er ham og ikke en ghostwriter, der skriver statusopdateringerne på Facebook. Hvis man ikke selv gider at skrive sine opdateringer, er Facebook ikke den rette kanal at bruge, for Facebook er netop det sted, hvor man kan udtale sig som offentlig person forenet med en mere personlig vinkel, som måske ikke hører hjemme, når man udtaler sig til en journalist fra Nyhederne eller lignende. Kristian Jensen opererer med lister på sin Facebook-profil, så han kan nøjes med at sende de private opdateringer, han ikke vil dele med Gud og hvermand, til sine personlige venner. Her er en guide til, hvordan du bl.a. kan gruppere dine Facebook-venner, så du selv kan styre, hvem der må se hvilke opdateringer, og hvem der ikke må.

Når man som Kristian Jensen og Anders Ladekarl vælger at bruge Facebook til at nå bredere ud end blot til ens personlige venner, må man også bruge tid på at svare dem, der kommenterer på ens statusopdateringer. Dialogen er vigtig i de sociale medier, så hvis man ikke er indstillet på at svare tilbage, bør man overveje, om man har valgt den rette kommunikationskanal. Kristian Jensen sagde, at ofte kom andre venner ham i forkøbet og svarede på en brugers spørgsmål. Desuden kan en statusopdatering resultere i en dialog bruger og bruger imellem, og på den måde bliver dialogen bredere end blot mellem skatteministeren og en borger.

Specialet som springbræt

Specialeprocessen er ofte lang og en anelse ensom for den specialeskrivende, der fordyber sig i et emne og bliver ekspert på det pågældende område. Når først specialet er afleveret, er der fare for, at det ender på en hylde, hvor det står og samler støv. Heldigvis har der de seneste år været fokus på at bruge specialet som springbræt til erhvervslivet. En win-win-situation for den nyuddannede, der får skabt kontakter, og for erhvervslivet, der kan få glæde af den nyuddannedes viden om et givent emne.

Stort set alle mine tidligere medstuderende har skrevet et kommunikationsspeciale, hvor de har taget udgangspunkt i en konkret situation i en casevirksomhed, hvor specialet er mundet ud i forslag til forbedringer inden for emneområdet. Det kan eksempelvis være forslag til, hvordan en virksomhed kan forbedre sin hjemmeside eller en vurdering af en kampagne med forslag til, hvordan virksomheden kunne optimere den. Der er flere af mine tidligere medstuderende, der efterfølgende har holdt oplæg i casevirksomheden om resultaterne af specialet, og det er virkelig en god idé.

Torsdag i sidste uge blev det min tur til at formidle analyseresultaterne af mit speciale. Jeg var forinden blevet kontaktet af en fagkoordinator fra faget Kommunikationsteori på CBS, der havde inviteret mig til at holde en gæsteforelæsning om den praktiske brug af kritisk diskursanalyse i mit speciale. Torsdag formiddag troppede jeg op og “underholdte” omkring 120 bachelorstuderende om Faircloughs kritiske diskursanalyse og understøttede med eksempler fra analysen i mit speciale. Det var første gang, at jeg holdt oplæg for så mange studerende, så jeg var noget nervøs ved tanken derom, men jeg synes, det gik ganske fint.

Det er lidt spøjst, at det netop var den kritiske diskursanalyse og den tredimensionelle model, der var emnet for forelæsningen, da det netop er den del af specialet, der gav mig flest udfordringer. Næste gang må det blive til et oplæg om corporate blogging, da jeg har bedre tjek på det område, og det mildt sagt også interesserer mig væsentligt mere end Fairclough.

Blogskolen – lektion 3: Hvem skal blogge?

Blogstrategien bør også indeholde et punkt om bloggerne: Hvem skal blogge? Det kan være svært at sætte et antal på, hvor mange bloggere der skal være, men i en stor virksomhed vil jeg anbefale, at virksomheden finder omkring ti medarbejdere inden for hvert deres fagfelt. På den måde vil bloggen have en stor emnemæssig variation, og hvis bloggerne hver især blogger på en fast dag én gang hver anden uge, vil det være muligt at få en blog, der emmer af liv, fordi der vil være et nyt blogindlæg hver dag. Googles søgeresultater er ordnet efter, hvor ofte den pågældende side er opdateret, hvor mange links der er på siden, og hvor mange andre sider der linker tilbage. Når virksomheden blogger om et bestemt emne og tildeler links til blogindlægget, og bloggen ofte bliver opdateret, vil brugeren, der googler det specifikke emne, se et link til virksomhedens blog som et af de første resultater. Derved er der en større mulighed for, at brugeren vælger lige netop det link. Jeg vil vende tilbage til antallet af links i et senere blogindlæg.

Post Danmarks blog blogger kommunikationschef Lars Kaspersen som den eneste, og der er forholdsvist langt mellem indlæggene. De seneste blogindlæg er dateret til den 25. september, 3. september, 12. august, 23. juni, 27. april  og 11. februar. Det er helt forståeligt, at kommunikationschefen ikke skriver flere blogindlæg om ugen, for det har han ikke tid til, og det er netop derfor, at virksomheden bør inddrage flere bloggere. Hvis jeg kunne læse beretninger fra postbuddene eller servicepersonalet på posthuset, ville jeg måske bedre kunne forstå, hvorfor min post ikke altid kommer til tiden, og samtidig kunne jeg få et indblik i, hvordan virksomheden fungerer.

Nykredits blog, som jeg før har inddraget som eksemplet på en god blog, har i skrivende stund ni bloggere, og deres seneste indlæg er dateret til den 5. oktober, 1. oktober, 23. september, 9. september, 3. september og 27. august. Her er der væsentlig mere liv på bloggen end på Post Danmarks blog. Det samme gælder for Børsens VIP-blogs, hvor der er tilknyttet knap 50 bloggere fra mange forskellige virksomheder, og her er der f.eks. to indlæg dateret til den 5. oktober, et indlæg den 2. oktober og tre indlæg den 1. oktober. De mange forskellige bloggere fra diverse virksomheder er en god måde at få en opdateret blog på. Mange indlæg er dog ikke automatisk ensbetydende med en god blog, men dette gemmer jeg til et senere indlæg.

Det er alfa og omega, at de medarbejdere, der bliver udvalgt til at blogge, også har lysten til det. Hvis ikke de har lysten, vil det skinne igennem blogindlægget, og det kan læseren selvfølgelig mærke. Der findes mange medarbejdere, der brænder for deres fag, og det er netop den type, som fungerer godt som bloggere. I mit speciale om virksomhedsblogging interviewede jeg blandt andet Katrine Thielke, som er seniorkommunikationsrådgiver i Advice A/S, og hun har siden 2002 blogget på emme.dk. Jeg vil gerne bringe en lille sekvens fra min transskription af interviewet, hvor hun snakker om den gode blogger:

De bedste bloggere kan selv se et egoistisk formål med det. Det kunne være en aktuarnørd eller en statistik-analysenørd, der vildt gerne vil skrive, hvordan tallene hang sammen og allerede gør det lidt derhjemme i sin hemmelige dagbog. Én der vil brænde for at få lov til at fremstille sin faglighed. De vil være ligeglade med, om de har 10 læsere eller 10.000. Det er sådan nogen, man skal have fat i.

Fordelen ved den fagnørdede blogger er, at han eller hun holder sig opdateret på sit fagområde og kan derfor blogge om de nyeste trends, statistikker, rapporter og lignende, og denne aktualitet gør sig godt på en blog.

I næste lektion vil jeg fokusere på bloggens placering: Skal det være en intern blog på intranettet, en blog på virksomhedens hjemmeside eller på en ekstern hjemmeside? Og hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige placeringer?

Gåhjemmøde om sociale medier

I tirsdags var jeg til et gåhjemmøde (også kendt som gå-hjem-møde, men dette er den uofficielle stavemåde) i Bysted om sociale medier i organisationen. Morten Gade, som er kommunikationschef i Bysted og ekstern lektor på IT-Universitetet, lagde ud med at tale om, hvorfor vi skal bruge sociale medier, og hvilke muligheder og udfordringer der er med de sociale medier.

Han opstillede seks grunde til at bruge sociale medier:

  1. Sociale medier giver alle en platform til at kommunikere: Det kræver blot et medie, så hvis du har en computer, kan du være med.
  2. Der er mange at kommunikere med: Eksempelvis har hver anden dansker en Facebook-profil.
  3. Sociale medier giver dig nye muligheder for at lytte, udvikle dit arbejde, samarbejde, indgå i dialog, indgå i partnerskaber, markedsføring og meget mere.
  4. Dine kunder skriver om din arbejdsgiver lige nu.
  5. Dine kritikere skriver om din arbejdsgiver lige nu.
  6. Dine kolleger skriver om din arbejdsgiver lige nu.

Jeg synes især, de sidste tre grunde er interessante, for med de sociale medier har vi alle fået en stemme på internettet, og vi er ikke bange for at bruge den. Hvis en virksomhed har optrådt på en negativ måde, skal det nok komme frem i offentlighedens søgelys blandt andet vha. de sociale medier. Visit Denmarks YouTube-video er et godt eksempel på dette, og der er allerede på kort tid skrevet side op og side ned om den kontroversielle video, som det kan ses på denne tidslinje fra Overskrift.dk. Jeg læste for et stykke tid siden i Kirsten Dinesens bog “Forbrugeren i førersædet – Kommunikation og ledelse efter web 2.0 i the pull society”, at forbrugeren har overhalet virksomhederne, når det kommer til brugen af de sociale medier på internettet. Hvis virksomheden gerne vil i kontakt med sine interessenter, er de sociale medier vejen frem, og på gåhjemmødet fik deltagerne gode tips til, hvordan de kan integrere de sociale medier i virksomheden.

Kommunikationsrådgiver Jonas Friisberg Nielsen og grafisk designer Anna Taws – begge fra Bysted – behandlede derefter emnet “design af sociale medier og incitamenter til deltagelse”. Vi har et grundlæggende socialt behov for at danne netværk, men vi skal have noget at være sociale om. På internettet kan det f.eks. være billeder på Picasa eller 23, professionelle netværk på LinkedIn, links på Delicious osv. For at lave et velfungerende socialt netværk skal der være et (afgrænset) antal sociale aktører, der har et objekt at være fælles om, hvor behovet for socialitet opleves større end indsatsen for at opnå det, som Jonas så flot udtrykte det.

De gav otte tips til designet af sociale medier:

  1. Gør det klart, hvad sitet kan bruges til.
  2. Vis, hvordan man kommer i gang.
  3. Gør det enkelt at tilmelde sig.
  4. Giv brugerne noget at lave.
  5. Gør det nemt at finde venner.
  6. Gør det nemt at deltage.
  7. Vis, hvad andre brugere gør.
  8. Og vis kun det relevante.

Du kan se slides fra gåhjemmødet på Bysteds hjemmeside, så selv hvis du ikke havde mulighed for at deltage, kan du blive meget klogere på de sociale medier.

Jeg synes, det var et rigtig spændende gåhjemmøde, og det er helt klart en god idé, at et kommunikationsbureau holder den slags møder. Det er en fantastisk mulighed for at besøge virksomheden, møde dens medarbejdere og tilegne sig viden om et emne, som medarbejderne arbejder med til daglig. Jeg gad godt vide, om Bysted kan mærke en stigning i antallet af uopfordrede ansøgninger og flere opgaver efter sådan et gåhjemmøde? Og hvad er deres motivation for at holde gåhjemmøder?

Næste gratis gåhjemmøde hos Bysted er den 24. september fra 16-19, og her er begrebet relationsstrategi på dagsordnen. Mødet kræver tilmelding.