Korrekt sprogbrug i virksomhedens blogindlæg?

Et emne, som optog mig meget i forbindelse med mit speciale, er blogindlæggets redigeringsproces inden for corporate blogging. Når virksomhedsbloggeren har skrevet sit indlæg, kan han eller hun vælge at publicere indlægget med det samme, uden at nogen har læst korrektur på det eller er kommet med kommentarer. Eller bloggeren kan få kommunikationsafdelingen eller andre sprogligt kompetente medarbejdere til at læse det igennem, rette de værste sprogfejl og kommentere på indholdet. Den ene casevirksomhed i mit speciale tilbød bloggerne at få læst korrektur og kommenteret på indlæggene, inden de blev publiceret, men det var op til bloggeren selv at tage imod tilbuddet.

Finpudset, poleret og 100 % korrekt sprog

Jeg spurgte to af de bloggere, jeg interviewede i forbindelse med specialet, om de havde taget imod virksomhedens tilbud om at få korrekturlæst og kommenteret på deres indlæg, og det havde de især i bloggens spæde begyndelse, da alt endnu var nyt. Efter en learning by doing-proces følte de ikke mere det store behov for intern gennemgang af indlægget inden publicering. De to bloggere var dog uenige i, om blogindlægget partout skulle være 100 % sprogligt korrekt eller ej. Den ene blogger gik utrolig meget op i at levere et indlæg uden sproglige fejl og læste selv korrektur på sine indlæg, inden de blev publiceret. Hun tænkte over, hvordan hun udtrykte sig, længden på sætningerne og korrekt kommatering. Sproglige fejl er forstyrrende elementer, som skal undgås.

Sproget i blogindlæg må ikke overtænkes

Den anden blogger synes derimod, det går lidt imod essensen af blogging, når man dvæler ved de sproglige finesser. Han ser bloggen som et hurtigt medie, hvor det gælder om at skrive et top of mind-indlæg og hurtigt få det publiceret. Blogindlægget skal ikke overtænkes, men skal hurtigt ud til læserne. I andre genrer i virksomhedens eksterne kommunikation – f.eks. breve eller pressemeddelelser – er sproget selvfølgelig finpudset og målgruppeorienteret, men bloggeren mener, at noget af personligheden går af blogindlægget, hvis det er for sprogligt korrekt. Desuden mener han, at læserne ikke går op i sprogfejl i lige den genre. Mine undersøgelser viste dog noget andet, men mere om det en anden gang. Blogindlæggets formål er at skabe debat, hvilket ifølge bloggeren ikke sker med et for poleret sprog. Han mener, at virksomheden stadig har lang vej endnu, da de endnu er for konservative og “habit-agtige” i deres blogkommunikation.

Korrekt sprogbrug?

Det er interessant at se, at to så modsatrettede holdninger kan findes hos to bloggere i samme virksomhed. Det er et spændende dilemma inden for corporate blogging. Min personlige holdning er, at det er typen af virksomhed, der afgør, hvorvidt sproget bør være poleret og finpudset. Hvis det eksempelvis er et kommunikationsbureau, der lever af at rådgive virksomheder i kommunikation, så bør sproget være poleret i betydningen korrekt uden stave-, slå- og kommafejl. Selvfølgelig kan det stadig være kreativt, og bloggerne må hellere end gerne lege med sproget, men jeg vil blive slemt skuffet, hvis der ikke er styr på grammatikken, kommateringen og stavningen, for det vil jeg forvente af et kommunikationsbureau.

Er det derimod en virksomhed, som sælger mælkeprodukter, bankydelser, frimærker osv., og bloggeren ikke er kommunikationsuddannet, så vil jeg ikke forvente, at sproget er 100 % korrekt. Det betyder ikke, at bloggeren skal glemme alt om komma og have en laissez faire-holdning til sprogfejl og stave som en brækket arm! Mange sprogfejl vil altid kommunikere sjusk, og det vil ramme virksomheden som en boomerang. Har finansbloggeren – eller en anden fagblogger for den sags skyld – derimod glemt et par kommaer hist og her og måske skrevet linie frem for linje, IT frem for it, indenfor virksomheden i stedet for inden for virksomheden, så gør det altså ikke noget. Jeg vil ikke forvente, at finansbloggeren har styr på ændrede stavemåder i sidste Retskrivningsordbog fra 2001 eller behersker “indenfor uden styrelse” og “inden for plus styrelse”. Det er alligevel kun sprognørdede kommunikationsfolk, der bider mærke i den slags fejl.

Godt nyt til sprognørderne

Det var en fornøjelig dag i mit liv, da jeg sidste år var til bogmesse i Forum og erhvervede mig alle seks bind af Den Danske Ordbog til den nette sum af 1.000 kr. Normalprisen er 3.000 kr., men på Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs stand kunne man købe dem til en særlig messepris. Siden da har de smukke røde ordbøger med guldskrift på omslaget prydet én af hylderne på min bogreol i stuen:

IMG_3777

I dag, et lille år efter bogmessen, glæder det mit sprognørdede sind, at Den Danske Ordbog endelig er blevet tilgængelig på nettet. Selvom ordbøgerne er smukke at se på og dejlige at slå op i, så er det nu engang hurtigere og mere praktisk med en virtuel udgave.

Er du hardcore sprognørd, så vil det også glæde dig, at Ordbog over det Danske Sprog (ODS), som er forgængeren til Den Danske Ordbog (DDO), stadig findes i en netudgave. ODS dækker dansk sprogbrug fra 1700 til ca. 1950 og udkom fra 1918-46 i hele 28 bind. Som om det ikke var nok, er der siden hen kommet yderligere fem supplementsbind. DDO dækker derimod dansk (uha, allitteration) sprogbrug fra ca. 1950 og frem til i dag.

Sproget.dk viser i dag kun uddrag af DDO, når du søger på et ord, men også her vil du snart få glæde af at se hele opslag fra DDO. Det smarte ved sproget.dk er, at den søger efter ord i både Retskrivningsordbogen, DDO, ODS og Nye danske ord fra 1955-1998 samt kommer med teksteksempler fra KorpusDK, faktaboksene Kort og godt om og Gør sådan fra Politikens Håndbog i Nudansk og sidst men ikke mindst søger efter svar på sproglige spørgsmål stillet til Dansk Sprognævn. Måske jeg skulle dedikere et helt indlæg til sproget.dk en dag?!

Tags:
 

Komma – den trojanske hest

Jeg har i den senere tid haft nogle samtaler med bekendte om komma. Jeg har op til flere gange hørt denne ytring: Nyt komma er blevet kasseret. Det er en sandhed med modifikationer. Ja, der er ikke længere noget, der hedder “nyt komma”, og der er heller ikke noget, der hedder “grammatisk komma”. Vi har siden juni 2004 haft ét kommasystem forklædt som en trojansk hest, for i virkeligheden gemmer dette ene kommasystem på to slags kommaer, som vi frit kan vælge imellem, så længe vi er konsekvente inden for samme tekst:

  • startkomma
  • slutkomma

Kommasystemet bygger på en valgfrihed: Vi bestemmer selv, om vi vil sætte startkomma foran ledsætninger. Denne kommatype svarer til grammatisk komma, også kendt som traditionelt komma. Hvis vi vælger at fravælge startkommaet, sætter vi slutkomma. Det vil sige komma efter ledsætninger. Denne kommatype svarer til nyt komma. Dansk Sprognævn, som står bag kommareglerne, anbefaler slutkomma.

Da jeg var i praktik i medicinalvirksomheden Novartis, underviste jeg i start- og slutkomma. Jeg erfarede dog hurtigt, at mine kursister blev forvirrede over de to kommavarianter gemt i ét kommasystem, og at de især havde svært ved slutkomma. Slutkomma kræver, at man kan identificere en ledsætning og derved også en helsætning, hvorimod startkomma groft sagt er baseret på komma mellem sætninger, hvori der optræder et subjekt (grundled, X) og verballed (udsagnsled, O). Derfor gik jeg over til udelukkende at undervise i startkomma, og det lærte kursisterne meget mere af.

Du kan se kommareglerne på Sprognævnets hjemmeside.

Tags: