Specialeinspiration: Gåhjemmøde om sociale medier hos Bysted

Torsdag d. 22. april 2010 var jeg til gåhjemmøde hos Bysted om Sociale medier og forretningen, hvor der blev holdt oplæg om de udfordringer og muligheder, der er for virksomhedens forretning, når det kommer til brugen af de sociale medier.

Udgangspunktet for gåhjemmødet

Gåhjemmødet tog udgangspunkt i det faktum, at virksomheder og organisationer med fremkomsten af de sociale medier ikke selv vælger, hvornår og hvordan de optræder på nettet. Kunder, medarbejdere og konkurrenter har allerede delt deres tanker, holdninger, erfaringer og oplevelser med virksomheden på de sociale platforme som fx Facebook, blogs og YouTube. Spørgsmålet er derfor, hvordan virksomheder kan arbejde med sociale medier, samt hvilke dilemmaer og muligheder de skaber?

Inspiration til specialet

Formålet for mit vedkommende var at få inspiration til mit speciale, som i korte træk handler om, hvordan Udenrigsministeriet kan arbejde strategisk med blogs. Min specialemakker og jeg fokuserer i specialet på, hvilken indflydelse de interne beslutningsprocesser samt medarbejdernes rutiner og færdigheder har på Udenrigsministeriets nuværende brug af og arbejde med blogs for på den måde at kunne tage udgangspunkt i den kultur, der allerede eksisterer, når strategien for den fremtidige brug af sociale medier – herunder blogs – skal udarbejdes.

Organisationens forandringsmulighed

Jeg fandt derfor især Jonas Friisberg Nielsens oplæg interessant, da hans budskab var, at organisationer selv har mulighed for at forandre sig i takt med, at omverdenen gør det. Udfordringen for organisationer og virksomheder er, at tænke forretningsprocesser, samarbejdsrelationer og interessentrelationer på tværs af organisationen. Sociale medier kan nemlig være med til at:

  • bygge nye typer af forretningsmodeller
  • bygge sociale forretningsmodeller oven på sin eksisterende forretningsmodel
  • styrke sin kommunikation, krisestyring og kundeservice
  • udvikle organisationen gennem nye organiseringsformer.

Virksomheder og organisationer bør derfor overveje fire ting, hvis de overvejer at anvende sociale medier til forskellige kommunikative formål:

  1. Hænger initiativet sammen med forretningsstrategien? Er der opstillet mål og succeskriterier? Hvad er det forventede udbytte vs. forventede omkostninger?
  2. Bakker ledelsen og den interne virksomhedskultur op om initiativet? Er der afsat ressourcer? Hvad er medarbejdernes kompetencer i forhold til sociale medier?
  3. Hvem er brugerne, og hvordan bruger de sociale medier? Hvilken oplevelse skal de sociale medier skabe for brugerne?
  4. Vil virksomheden anvende eksisterende sociale netværk, standardværktøjer eller udvikle egne platforme i forhold til teknologien? Skal der skabes synergi mellem online og offline medier og i så fald hvordan?

Fokus for Jonas Friis Nielsens oplæg – og for den sags skyld også for de resterende oplæg – var de sociale mediers værdiskabelse for forretningen med hovedbudskabet:

Man skal ikke vælge de sociale medier, hvis det ikke giver værdi for forretningen.

I forbindelse med mit speciale synes jeg, det var inspirerende at deltage i et møde arrangeret af kommunikationsfolk fra konsulentbranchen, da de ofte har en anden og mere praktisk vinkel på problemstillingerne end den akademisk-teoretiske.

Kritisk holdning til virksomheders brug af sociale medier

Taget i betragtning, at konsulentbranchen har haft en tendens til at hype de sociale medier over for virksomheder og organisationer, synes jeg, mødet indikerede en mere kritisk holdning samt stillingstagen til virksomheders brug af sociale medier. Nu handler det ikke længere om, at virksomheder ”bare” skal bruge og være til stede på de sociale mediers platforme for at vise, at man følger tidens trend. Nu handler det i langt højere grad om, hvordan virksomheder selv kan være med til at skabe den merværdi, sociale medier kan være med til at give forretningen. Og det gøres ved at arbejde strategisk med sociale medier, hvor virksomheden ikke bare skal kunne svare på ovenstående fire spørgsmål, men i høj grad også:

Hvilken værdi ønsker vi, de sociale medier skal skabe for os?

Skal virksomheder stadig blogge?

Der hersker en diskussion i blogosfæren i øjeblikket om, at bloggen er død. At bloggen er erstattet af sociale tjenester som Twitter og Facebook.

Betyder det, at virksomheder ikke længere skal overveje bloggen som ekstern kommunikationskanal?

Nej! For bloggen er ikke død. Bloggen er i stedet blevet mainstream.

Fordelen ved dette er, at virksomheder nu ved, hvad bloggen kan bruges til – og hvad den ikke kan bruges til – og anvende denne viden strategisk.

Overordnet set er bloggen et medie, der afhængigt af virksomhedens situation kan bruges til:

1. at fortælle historier om virksomhedens produkter, medarbejdere, holdninger og virksomhedskultur på en anden og mere uddybende måde end Twitter og Facebook.

2. at profilere medarbejdernes og dermed virksomhedens ekspertise ved at lade medarbejdere blogge om deres arbejdsområde og specialiserede viden.

3. at vise åbenhed og interesse for kundernes oplevelser og holdninger til virksomheden.

Et godt råd til virksomheder, der overvejer at blogge eller allerede blogger, er derfor ikke at lade sig påvirke af diskussionen om bloggens død. I stedet bør virksomheder overveje, hvordan bloggens muligheder kan bidrage til at styrke virksomhedens profil og strategiske kommunikation.

Specialet som springbræt

Specialeprocessen er ofte lang og en anelse ensom for den specialeskrivende, der fordyber sig i et emne og bliver ekspert på det pågældende område. Når først specialet er afleveret, er der fare for, at det ender på en hylde, hvor det står og samler støv. Heldigvis har der de seneste år været fokus på at bruge specialet som springbræt til erhvervslivet. En win-win-situation for den nyuddannede, der får skabt kontakter, og for erhvervslivet, der kan få glæde af den nyuddannedes viden om et givent emne.

Stort set alle mine tidligere medstuderende har skrevet et kommunikationsspeciale, hvor de har taget udgangspunkt i en konkret situation i en casevirksomhed, hvor specialet er mundet ud i forslag til forbedringer inden for emneområdet. Det kan eksempelvis være forslag til, hvordan en virksomhed kan forbedre sin hjemmeside eller en vurdering af en kampagne med forslag til, hvordan virksomheden kunne optimere den. Der er flere af mine tidligere medstuderende, der efterfølgende har holdt oplæg i casevirksomheden om resultaterne af specialet, og det er virkelig en god idé.

Torsdag i sidste uge blev det min tur til at formidle analyseresultaterne af mit speciale. Jeg var forinden blevet kontaktet af en fagkoordinator fra faget Kommunikationsteori på CBS, der havde inviteret mig til at holde en gæsteforelæsning om den praktiske brug af kritisk diskursanalyse i mit speciale. Torsdag formiddag troppede jeg op og “underholdte” omkring 120 bachelorstuderende om Faircloughs kritiske diskursanalyse og understøttede med eksempler fra analysen i mit speciale. Det var første gang, at jeg holdt oplæg for så mange studerende, så jeg var noget nervøs ved tanken derom, men jeg synes, det gik ganske fint.

Det er lidt spøjst, at det netop var den kritiske diskursanalyse og den tredimensionelle model, der var emnet for forelæsningen, da det netop er den del af specialet, der gav mig flest udfordringer. Næste gang må det blive til et oplæg om corporate blogging, da jeg har bedre tjek på det område, og det mildt sagt også interesserer mig væsentligt mere end Fairclough.

Blogskolen – lektion 3: Hvem skal blogge?

Blogstrategien bør også indeholde et punkt om bloggerne: Hvem skal blogge? Det kan være svært at sætte et antal på, hvor mange bloggere der skal være, men i en stor virksomhed vil jeg anbefale, at virksomheden finder omkring ti medarbejdere inden for hvert deres fagfelt. På den måde vil bloggen have en stor emnemæssig variation, og hvis bloggerne hver især blogger på en fast dag én gang hver anden uge, vil det være muligt at få en blog, der emmer af liv, fordi der vil være et nyt blogindlæg hver dag. Googles søgeresultater er ordnet efter, hvor ofte den pågældende side er opdateret, hvor mange links der er på siden, og hvor mange andre sider der linker tilbage. Når virksomheden blogger om et bestemt emne og tildeler links til blogindlægget, og bloggen ofte bliver opdateret, vil brugeren, der googler det specifikke emne, se et link til virksomhedens blog som et af de første resultater. Derved er der en større mulighed for, at brugeren vælger lige netop det link. Jeg vil vende tilbage til antallet af links i et senere blogindlæg.

Post Danmarks blog blogger kommunikationschef Lars Kaspersen som den eneste, og der er forholdsvist langt mellem indlæggene. De seneste blogindlæg er dateret til den 25. september, 3. september, 12. august, 23. juni, 27. april  og 11. februar. Det er helt forståeligt, at kommunikationschefen ikke skriver flere blogindlæg om ugen, for det har han ikke tid til, og det er netop derfor, at virksomheden bør inddrage flere bloggere. Hvis jeg kunne læse beretninger fra postbuddene eller servicepersonalet på posthuset, ville jeg måske bedre kunne forstå, hvorfor min post ikke altid kommer til tiden, og samtidig kunne jeg få et indblik i, hvordan virksomheden fungerer.

Nykredits blog, som jeg før har inddraget som eksemplet på en god blog, har i skrivende stund ni bloggere, og deres seneste indlæg er dateret til den 5. oktober, 1. oktober, 23. september, 9. september, 3. september og 27. august. Her er der væsentlig mere liv på bloggen end på Post Danmarks blog. Det samme gælder for Børsens VIP-blogs, hvor der er tilknyttet knap 50 bloggere fra mange forskellige virksomheder, og her er der f.eks. to indlæg dateret til den 5. oktober, et indlæg den 2. oktober og tre indlæg den 1. oktober. De mange forskellige bloggere fra diverse virksomheder er en god måde at få en opdateret blog på. Mange indlæg er dog ikke automatisk ensbetydende med en god blog, men dette gemmer jeg til et senere indlæg.

Det er alfa og omega, at de medarbejdere, der bliver udvalgt til at blogge, også har lysten til det. Hvis ikke de har lysten, vil det skinne igennem blogindlægget, og det kan læseren selvfølgelig mærke. Der findes mange medarbejdere, der brænder for deres fag, og det er netop den type, som fungerer godt som bloggere. I mit speciale om virksomhedsblogging interviewede jeg blandt andet Katrine Thielke, som er seniorkommunikationsrådgiver i Advice A/S, og hun har siden 2002 blogget på emme.dk. Jeg vil gerne bringe en lille sekvens fra min transskription af interviewet, hvor hun snakker om den gode blogger:

De bedste bloggere kan selv se et egoistisk formål med det. Det kunne være en aktuarnørd eller en statistik-analysenørd, der vildt gerne vil skrive, hvordan tallene hang sammen og allerede gør det lidt derhjemme i sin hemmelige dagbog. Én der vil brænde for at få lov til at fremstille sin faglighed. De vil være ligeglade med, om de har 10 læsere eller 10.000. Det er sådan nogen, man skal have fat i.

Fordelen ved den fagnørdede blogger er, at han eller hun holder sig opdateret på sit fagområde og kan derfor blogge om de nyeste trends, statistikker, rapporter og lignende, og denne aktualitet gør sig godt på en blog.

I næste lektion vil jeg fokusere på bloggens placering: Skal det være en intern blog på intranettet, en blog på virksomhedens hjemmeside eller på en ekstern hjemmeside? Og hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige placeringer?

Blogskolen – lektion 2: Læg en blogstrategi

Hvis virksomheden efter første lektion i blogskolen er kommet frem til, at den gerne vil bruge de ressourcer, det kræver for at skabe en succesfuld blog, og den har bestemt formålet med bloggen, er det tid til at lægge en blogstrategi. Strategien kan tage udgangspunkt i formålet med bloggen samt virksomhedens mål, værdier og visioner. Disse varierer fra virksomhed til virksomhed, og det vil blogstrategien også. Jeg kan derfor ikke give opskriften på en blogstrategi, der gælder for alle, men jeg kan tage udgangspunkt i en virksomhedsblog og give eksempler på, hvorfor bloggen fungerer godt. På den måde kan andre virksomheder lade sig inspirere til deres egen blogstrategi.

I mit speciale brugte jeg Nykredits blog som eksempel på en god og succesfuld blog. Jeg synes, at Nykredit har en god blog, fordi virksomheden bruger bloggen som både et værktøj og en kommunikationsvinkel. Det er her, at mange virksomheder går galt i byen, fordi de kun bruger bloggen som et værktøj og glemmer at få kommunikationsvinklen med. På værktøjssiden er bloggen en måde at publicere tekster på, hvor man kan integrere en række tekniske funktioner som RSS-feed, kategorisering, tags, kommentarfunktion osv. Virksomheder, der kun har værktøjssiden med, skyder lidt i blinde, for de regner med, at jobbet er gjort, så snart de har publiceret et indlæg.

Den gode blog har også en kommunikationsvinkel, som typisk tager udgangspunkt i virksomhedens værdier. På Nykredits hjemmeside kan man finde virksomhedens fire kerneværdier: indsats, indlevelse, indsigt og tænk nyt. Ved at kigge på de beskrivelser, man finder under disse værdier, kan man se, at Nykredit har kommunikationsvinklen med på bloggen. Under værdien indsats lægger jeg især mærke til denne beskrivelse: Vi er handlekraftige og tager initiativ og ansvar, for bloggen er et eksempel på dette. Under værdien indlevelse er det, med bloggen in mente, disse beskrivelser, der fanger min opmærksomhed:

  • Vi sætter os i andres sted
  • Vi lægger vægt på samarbejde og gensidigt udbytte
  • Vi er hjælpsomme
  • Vi viser forståelse og giver plads
  • Vi kommunikerer åbent og respektfuld.

På bloggen er der lige nu otte bloggere, der blogger om forskellige emner. De tager typisk udgangspunkt i en situation, som deres kunder står i, og prøver at hjælpe kunden som i dette indlæg om boliglån, hvor Sune Worm Mortensen kommer med sin anbefaling vedr. boliglån. Kommentarfunktionen er en måde at give plads til læsernes meninger på, og Nykredit viser derved, at de opfordrer til åben kommunikation.

Under værdien indsigt lægger jeg mærke til følgende: Vi respekterer og bruger hinandens kompetencer. Det kommer til udtryk på bloggen ved, at Nykredit ikke har én, men otte bloggere, der blogger inden for hvert deres fagområde. Det er en god måde at bruge medarbejdernes kompetencer på, samtidig med at andre kan få glæde af dem. Det giver også en emnemæssig variation på bloggen, som vil tiltrække flere læsere, fordi der er noget for (næsten) enhver smag.

Under den sidste værdi tænk nyt vil jeg gerne fokusere på disse beskrivelser:

  • Vi ser mangfoldighed som en styrke og en kilde til at tænke nyt
  • Vi er åbne over for andres idéer
  • Vi deler gerne gode idéer med andre
  • Vi inspirerer kunderne til at tænke nyt.

Da Nykredit den 14. juni 2007 lancerede sin blog, var der ikke så mange virksomheder i Danmark, der bloggede. Derfor tænkte Nykredit nyt, idet de oprettede en blog, og samtidig viste de, at de er åbne over for andres idéer, da læserne kan kommentere på blogindlæg og komme med idéer. Det kan de også gøre på en underside, som netop er tiltænkt dette formål.

Dette er en overfladisk analyse af Nykredit Bloggen, men den viser, at bloggen ud over at være et værktøj også tager udgangspunkt i Nykredits værdier. Bloggen bliver en direkte kommunikationskanal til interessenterne, hvor Nykredit opfordrer til dialog, og hvor bloggerne er gode til at svare på læsernes spørgsmål, som det bl.a. ses her i et indlæg af Michael Ager Carlsen. Ud af 27 kommentarer er 13 af dem svar fra bloggeren. Nykredit kommunikerer åbenhed og transparens med deres blog, og dette er essensen af kommunikationsvinklen.

Kommunikationsvinklen er kun en del af blogstrategien, men det er til gengæld en meget vigtig del, som jeg vil anbefale virksomheden at bruge tid på at arbejde med. I næste lektion vil jeg fokusere på, hvad virksomheden ellers skal have med i udarbejdelsen af en blogstrategi.

Blogskolen – lektion 1: Hvad er formålet?

Blogskolen henvender sig hovedsageligt til virksomheder, som overvejer at oprette en blog. Eller virksomheder, som allerede har en blog, som de af forskellige årsager ønsker at forbedre.

I mange virksomheder kan det eksempelvis være ledelsen, som ønsker en blog. Når de orienterer sig om, hvad der rører sig på kommunikationsfronten, kan de næsten ikke undgå at høre om bloggen, som dette vidunderværktøj, hvorigennem man nemt kan kommunikere åbenhed og transparens. Derfor vil de gerne hoppe med på web 2.0-bølgen og beder kommunikationsafdelingen eller et eksternt bureau om at lave en blog.

Problemet er blot, at de glemmer at tænke over formålet med bloggen. Hvorfor skal virksomheden have en blog, og hvad ønsker den i sidste ende at få ud af at blogge? Er det at skabe en dialog med interessenterne? At informere om virksomhedens produkter? At få kunderne til at komme med input til idéer? Derfor er første skridt at finde frem til formålet med bloggen.

Hvis formålet blot er at informere om produkterne, men virksomheden ikke er interesseret i at høre, hvad interessenterne mener om dem, så er bloggen måske ikke den rette kommunikationskanal. Så kan den i stedet lave et informationssite, hvor der ikke er lagt i ovnen til en dialog med brugerne. Hvis man vælger bloggen, må det være for at give brugerne en mulighed for nemt at indgå i en dialog med virksomheden. Det kræver også, at virksomheden giver sig tid til at besvare kommentarer, og det kan være ret ressourcekrævende. Virksomheden må derfor gøre op med sig selv, om den er villig til at bruge de ressourcer, det kræver.

Når det er på plads, kan virksomheden lave sin strategi for bloggen, men her er vi allerede ovre i lektion 2 i blogskolen, som følger om en uge.

Speciale om virksomhedsblogging

I dag har jeg modtaget min forhåndsgodkendelse, så nu ved jeg, at specialet er bestået. Det regnede jeg da bestemt også med, men det er alligevel rart at have det på skrift!

Jeg er ikke den første, der har skrevet speciale om virksomhedsblogging – også kendt som corporate blogging – men jeg vil bestemt heller ikke være den sidste. Det er jo et populært emne og relevant for mange virksomheder. Da jeg i sin tid skulle vælge et emne til specialet, vaklede jeg mellem organisationers sprogpolitikker og virksomhedsblogging. Uanset emne vidste jeg, at jeg ville lave et erhvervsspeciale, hvor jeg skrev for en virksomhed, og hvor specialet skulle munde ud i rådgivning til den pågældende virksomhed. Jeg fandt det tiltalende, at der rent faktisk var en virksomhed, som kunne få glæde af mit arbejde med specialet, og at det ikke bare ville ende på en støvet hylde på biblioteket for nordiske studier og sprogvidenskab.

Valget faldt på virksomhedsblogging, og jeg ville gerne undersøge, hvad der karakteriserer sproget i blogindlæg samt bloggenren. Jeg brugte ATP, hvor jeg har arbejdet som studentermedhjælper, som primær case, så derfor skulle specialet munde ud i sprog- og kommunikationsrådgivning til ATP. ATP blogger på Børsens VIP-blog, men ikke med den store succes, hvis man ser mange besvarelser på indlæg som et succeskriterium, hvilket jeg gjorde. Hvis en virksomhed vælger at blogge, må det være for at få en dialog i gang med interessenterne. Hvis virksomheden ikke ønsker dialogen, findes der andre kanaler, som er mere oplagte: pressemeddelelse, artikel til blad, nyhed på hjemmesiden osv. I min undersøgelse af, hvad der karakteriserer sproget i blogindlæg, var jeg derfor særligt interesseret i, hvilke virkemidler bloggerne benyttede sig af til at skabe debat.

Jeg arbejdede også med en sekundær case i specialet: Nykredit bloggen. Nykredits blog fungerede som benchmark og var et eksempel på en velfungerende blog, der formåede at skabe en dialog på bloggen til forskel fra ATP’s bloggere. Nogle af ATP’s blogindlæg havde skabt en dialog, men til forskel fra Nykredits bloggere, deltog ATP-bloggerne ikke i dialogen. Jeg lavede en komparativ kritisk diskursanalyse af udvalgte blogindlæg af ATP og Nykredit og supplerede med kvalitative interview og kvantitative spørgeskemaundersøgelser.

Dette er i korte træk en præsentation af mit speciale, som vil være udgangspunkt for en række blogindlæg, hvor jeg gerne vil diskutere nogle af de problemstillinger, jeg fandt frem til i specialet.

Tags: